Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

tale 6 . Denne definition passer med den samtale som foregår i lærerteamet.
I en selvreferentiel samtale refereres der altid til en selv, og
man har nogle grundholdninger, som ikke bliver ændret, og samtidig
fortolkes og afkodes den andens perspektiv gennem ens eget
perspektiv. Det er netop det, der sker i størstedelen af denne samtale
mellem de fire lærere. Her ser de hovedsageligt tingene ud fra
deres eget perspektiv og afkoder de andres budskab gennem disse.
De metakommunikerer ikke om de andres perspektiv og har derfor
ikke mulighed for at forstå hinandens vilkår. Dette fører, som i
tilfældet hvor Camilla taler om Søren, til perspektivsammenstød,
hvor det virker som om, de andre lærere har dannet en alliance
mod Camilla. Alle lærerne vælger kun at se dele af problemerne
og selekterer derfor deres perspektiv. Det medfører, at de ikke får
hele perspektivet og sammenhængen med. Også relationen imellem
lærerne har betydning for, at deres samtale i højere grad bliver
selvreferentiel end dialogisk. Selv om Camilla forsøger at gøre op
med relationerne, så er det ikke nok til at disse ændres.
Det ses, at samtalen fungerer, og der fremkommer løsninger og
forslag, som tilgodeser flere parter, når medlemmerne i teamet
indgår i en dialog på en eller anden måde. Helle Alrø og Marianne
Kristiansen har også defineret begrebet dialog (Nielsen og Rom,
2006, 227ff) 7 . Camilla tvinger de andre til at se Pittens perspektiv
6 Selvreferentielle samtaler er kendetegnet ved: Selvreferentialitet er et grundvilkår,
forhåndskategorisering – forhåndsforholdemåder, oversættelse af det fremmede i den
andens perspektiv til sit eget kendte perspektiv, perspektivsammenstød, gentagelse af
uproduktive relationsmønstre, fortolkende perspektivspørgsmål, fortolkende parafrase,
reduktionsperspektiv og selektiv perception, ja-men kommunikation og du-budskaber.
(Nielsen og Rom, 2006, 221ff)
7 Dialoger er kendetegnet ved: forsøg på at suspendere selvreferentialiteten, perspektivundersøgelse
– af den andens og egne synspunkter (advocacy), hypotetiske perspektivspørgsmål,
perspektivrefleksion, parafrasere nøgleudtryk, bekræftelse, metakommunikation,
humor, jeg-budskaber - Sige iagttagelser og oplevelser højt og checke tolkninger
ved at fremlægge sine egne iagttagelser – dette betyder ikke, at de
alle respekterer det, men at Anton i det mindste gør det. Dianas
budskab omkring talen bliver hørt, da hun er ærlig omkring sit
eget perspektiv og dermed benytter en af dialogens forudsætninger.
Dog bliver der på intet tidspunkt lagt op til grundige undersøgelser
af de andres perspektiv.
Hvordan fungerer lærerteamet
Ses der på det at indgå i et team, hvor der er et klart mål, og hvor
alle føler, at de er vigtige for teamet, så synes det ikke som om,
denne teamforståelse kommer til udtryk i dette team.
Det eneste mål, som lærerne synes at kunne blive enige om, er, at
eleverne skal have det godt i skolen og lave deres ting. Dette ses,
da de taler om eleverne og hurtigt beslutter, hvad der skal gøres.
I teamsamtalerne synes målet for Camilla og Birgit at være at tale
om, hvordan deres team har fungeret, mens det for Diana handler
om at give ledelsen et godt billede af teamet. Måske er de manglende
fælles mål grunden til, at ingen tager ansvar, idet ingen reelt
ved, hvad de skal tage ansvar for, og hvad de skal opnå med det.
Frygten for at tage ansvar, er endnu en af de faktorer (West, 2001,
54), der svækker en beslutningsproces i et team, og dette er også
tilfældet i dette team.
I teamet bevirker relationen mellem teammedlemmerne og Dianas
overordnede position i forhold til de andre, at det oftest er hendes
platform og perspektiv, der styrer samtalen. Dermed bliver de
andre mindre vigtige i teamet, og det ses ligefrem, at Camilla ved
emnet Søren selv definerer, at hun er vigtig. Dette medfører dog
Kommunikation i et lærerteam 61
Team og dialog