Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

ana medhold i sine overvejelser, og Anton siger ingenting til dette.
Grunden til at det opleves som ubehageligt, er at Diana indirekte
siger, at hun ikke vil fremstå dårligere end de andre klasselærere.
Ved at være så ærlig sætter hun sig selv i en sårbar situation, hvor
hun risikerer at tabe ansigt. Der er dog ingen af de andre lærere,
der forsøger at redde eller hjælpe hende i denne situation. Tværtimod
virker det som om Camilla og Birgit bekræfter hinanden i, at
der ikke er behov for at hjælpe. Dette ses ved, at Camilla kigger på
Birgit før hun siger noget, og Birgit herefter afbryder Camillas svar.
Diana bruger her ordet ”jeg” og sine egne betænkeligheder til at
argumentere for, at ingen af de tre skal falde udenfor. Diana siger
dette efter Camillas udtalelse om, at de selv skal vælge, hvordan de
vil holde talen, og dermed indikerer hun, at hvis de selv må vælge,
så er det Diana selv, der kommer til at falde udenfor. Derfor er det
bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogle af de andre i teamet, som
hjælper hende, og sørger for, at hun også er tilpas i situationen.
Dianas udtalelse kan også være med til at forklare, hvorfor hun er
den eneste, der omtaler talen som noget fælles. Hun er måske den
eneste, der er nervøs for at skulle falde udenfor. Efter Birgit har
sagt: ”det er jo personligt” følger nedenstående.
B: Jeg vil da heller ikke, jeg vil da sige.. Jeg har haft
alle tre klasser. Altså den af klasserne som jeg havde
først jo, det var jo B. Så dem føler jeg et eller andet
for. Så fik jeg C som min egen klasse, og så har
jeg A, og A de er jo (.) Det er jo sådan nogle drømmebørn
altså, der er aldrig noget med dem. Altså så
det er nogen forskellige ting jeg vil sige noget til alle
tre klasser.
C: Nå du vil sige noget til alle tre klasser.
B: Men det er jo kun fordi jeg har alle tre klasser.
C: Ja.
B: Men jeg vil selvfølgelig starte med min egen, og
så nævne de andre. (.) Jeg ved det ikke, jeg har ikke
tænkt så meget over hvad jeg vil sige endnu.
A: Nej, men skulle vi ikke diskutere det på et senere
tidspunkt. (Bilag 1, 1166)
Her kommer Birgit endnu en gang med en overvejelse, hun har
gjort sig omkring talen. Da Camilla siger ”nå, du vil sige noget til alle
tre klasser” kigger hun ned i bordet. Det synes, hun er overrasket
over Birgits forslag. Herefter trækker Birgit selv sin udtalelse tilbage
og siger ”jeg ved det ikke, det har jeg ikke tænkt så meget over endnu”.
Det virker modstridende, eftersom det ikke stemmer overens
med det faktum, at hun lige har sagt, at hun vil sige noget til alle
tre klasser, og at hun før har sagt; ”Altså det kan godt være jeg bruger
den samme skabelon som jeg gjorde sidste år”. Derfor er det vigtigt at
overveje om dette pludselige retningsskift kommer, fordi hun ikke
føler, at hun har de andres opbakning, og dette understøtter tolkningen
fra tidligere, om at Birgit muligvis har brug for de andres
accept af sine ideer.
Herefter fortæller Camilla, at hun vil sige noget om den lærer, der
kom før hende i klassen og søger accept af dette ved Diana, som
tilkendegiver, at hun også synes, det er en god ide. Igen får Dianas
mening betydning. Efter Anton for anden gang har prøvet at gå
videre, afbryder Diana ham med et spørgsmål til Birgit:
D: Hvad vil du sige. Det er svært at udfylde Johannes
klæder efter hende eller hvad?
…
Kommunikation i et lærerteam 33
Beslutninger