Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

indvendinger, der tages op til sidst. Dette resulterer i, at Diana til
sidst kommer med forslaget fællestale, hvilket bliver imødekommet
af Birgit. Diana er in face, hvilket gør, at hun kan udtrykke sine
holdninger, uden at sætte sit face for meget på spil – især fordi der
tages hensyn til hendes meninger.
Anton som teamleder
Anton er teamleder, og han starter sin line med at byde velkommen
til teammødet, hvorefter mødet starter med at Diana gennemgår
”siden sidst”. Denne line, som han begynder med, er sigende
for hans rolle; at han er den, der bør styre ordet. Vi ser, at han
igennem hele videomaterialet, er den, der sørger for, at de kommer
igennem dagsordenen. Men i forløbsanalysen har vi undret os
over, hvor overbevisende han egentlig er i denne rolle, da vi bl.a.
har set i afsnittet ”Teamleder og gennemslagskraft”, at han ikke
kan slå igennem, hvilket ikke stemmer overens med den line, han
lægger ud med. I vores forløbsanalyse ser vi, at Anton introducerer
det næste punkt, teamsamtale. Snakken går dernæst på en udpensling
af de to punkter, som de skal gennemgå.
Det virker til, at Anton kender punkterne, men at han ikke virker
overbevisende i sin viden, idet han spørger ”Jeg tror det er sådan
noget, er det ikke sådan?”(Bilag 1, 606). Vi tolker, at Diana har styr
på punkterne, men egentlig blot siger det, Anton allerede har sagt.
Udadtil virker Antons line tøvende og usikker, hvilket ikke stemmer
overens med det face, vi mener, han burde have i kraft af, at
han er teamleder. Det interessante er, at Antons spørgeform er typisk
for hans måde at kommunikere på til mødet. Han spørger enten
efter de andres meninger eller for at opnå konsensus om noget.
Så den line han udfører, indikerer, at hans face er en teamleder, der
går meget op i, at de andre kan ytre deres mening, og at alle skal
være enige.
For eksempel da lærerne taler om sidste skoledag vedrørende elevernes
brug af vand, hvor han spørger ”Hvad tænker I der?” (Bilag
1, 400) og da de snakker om, hvad de skal sige til teamsamtalen,
spørger han ”Hvor hvor meget skal vi ligesom øh hvor meget skal vi
ligesom kigge tilbage altså?”(Bilag 1, 610). Antons line fremstår ydmyg,
hvilket kan skyldes, at han har svært ved at slå igennem, som
vi så i analyseafsnittet ”Teamchef og gennemslagskraft”. I dette
afsnit har han svært ved at få kvinderne til at bryde deres snak
vedrørende taler til dimissionen. Anton spørger om, taleemnet
ikke kan udsættes - en forespørgsel han allerede har fremsagt to
gange før. Så i stedet for at tage teten og insistere på, at de skifter
emne, så de kan komme videre med dagsordenen, så prøver han
tre gange ved hjælp af spørgsmål. Hans line er stadig ydmyg, men
som teamleder, så virker denne line ikke efter hensigten, da han
ikke bliver hørt. Dermed er Anton out of face, hvilket betyder, at
han ikke har den line, han burde have i den givne situation, som
betyder, at han bliver overhørt og ignoreret. Så på trods af at Anton
er teamleder, så mangler han en konsekvent line og støtte fra
andre for at udleve det face, som teamledertitlen kræver i denne
situation – gennemslagskraft nok til at kunne få de resterende lærere
til at ophæve et samtaleemne, der ikke er på dagsordenen. De
kvindelige lærere accepterer ikke hans ”teamleder”-face, fordi han
ikke har den line, der understøtter det face i situationen, hvilket
kan forklare, at de ignorerer hans forslag om at gå videre. Anton
sørger for, at de kommer igennem punkterne, men han virker ikke
overbevisende i sin fremtoning. Dette kan skyldes, at hans line ikke
Kommunikation i et lærerteam 45
Indbyrdes forhold i teamet