Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Teoretiske perspektiver
Via informationsdeling er det også muligt at koordinere med andre
teammedlemmer og på den måde samarbejde bedst muligt. I
empirien hjælper lærerne hinanden ved at give hinanden information.
Lærerne taler om, at nogle af Camillas elever gik hjem en dag,
fordi de ikke havde lavet deres afleveringer.
C: Ja jeg skrev, fordi de skulle aflevere weekend ()
B: Ja, de andre sagde, at det var derfor de var gået
hjem, fordi de ikke havde lavet dem.
C: Ja.
B: OG der var ingen af dem, jo den ene af dem, Michael,
han han var altså skidt, han holdt sig oppe,
han sad og snottede og suk. (Bilag 1, 571)
Her deler Birgit information med Camilla om, hvordan hun har
oplevet klassen, og hvad de har sagt til hende. Dermed støtter hun
Camilla og giver hende information som kan hjælpe hende i hendes
arbejde. Diana omtaler også en pige som har det dårligt.
A: Det hjælper ikke så meget at ringe hjem, andet ()
D: Jeg orienterer hjemmet.
A: Og så har ryggen fri, ikke. (Bilag 1, 561)
Her giver Diana informationen videre, og Anton støtter hende ved
at diskutere emnet. Diana kommer med en beslutning der samler
op på Antons udtalelse og Anton accepterer dette – sandsynligvis
fordi han har samme perspektiv på emnet som Diana. Teamstøtten
i dette team fungerer, hvis der ses på informationsdeling. I denne
ovenstående sekvens ses det, at lærerne påtager sig et fælles ansvar
for elevernes velbefindende og hurtigt beslutter, hvad der skal
gøres eller informerer om, hvad der er blevet gjort. De har altså
60 Kommunikation i et lærerteam
et fælles mål om, at eleverne skal have det godt. Dette bekræftes
af, at Anton i informantinterviewet siger, at formålet med mødet
er at give eleverne gode rammer. Dermed kan man ifølge teorien
fra ”Gruppeliv” se denne gruppe som værende en formel primær
gruppe, i og med de alle synes at ville arbejde mod elevernes bedste.
Vi ser ikke den følelsesmæssige støtte i empirien, men i og med
Camilla vil ringe til Patrick og købe blomster til ham, indikerer
det, at den følelsesmæssige støtte i teamet også er velfungerende.
Især Birgit er med til at opretholde støtte, da hun både forsvarer
Patrick og samler op på Dianas indvendinger mod talen. Dette gør
hun ifølge afsnittet ”Indbyrdes forhold i teamet” fordi hun gerne
vil give face til de andre i teamet. Dette støtter definitionen fra
”Gruppeliv” om, at de også er en uformel gruppe. Ses der på den
praktiske støtte, er der dog ikke tegn på, at den spiller en stor rolle
i teamet. Tværtimod bliver ansvaret i højere grad pålagt end taget,
og dermed ses et ansvarsproblem, i og med ingen påtager sig et
ansvar for noget. På trods af, at både den følelsesmæssige og informationsmæssige
støtte fungerer, synes det dog ikke som om, det er
let at fremkomme med forslag i gruppen, og dette har sandsynligvis
at gøre med asymmetrien og den ringe beslutningsproces.
Dialog eller selvreferentiel samtale
Der er som nævnt steder, hvor dette team ikke fungerer så effektivt,
som det kan. Dette skyldes i høj grad, at medlemmerne i teamet
ikke formår at indgå i en dialog, og dermed bliver deres samtale
en selvreferentiel samtale (Nielsen og Rom, 2006, 221) frem for en
dialog. Helle Alrø og Marianne Kristiansen har beskrevet selvreferentielle
samtaler og givet en definition på denne form for sam-