Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard
Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard
Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Teoretiske perspektiver<br />
kigge tilbage altså” (Bilag 1, 610) og lægger dermed op til, at alle kan<br />
byde ind med det fælles tredje. Han indbyder altså umiddelbart til<br />
en dialog omkring teamsamtalerne. Alle deltagende parter er enige<br />
om, at de skal sige noget positivt. Dog er der uenighed om, hvorvidt<br />
de skal sige, at det ikke er alle, der har arbejdet sammen. Her<br />
synes Camilla, at det er et problem, at der er en af lærerne, som<br />
ikke har samarbejdet, mens Diana ikke ser det som et problem.<br />
Begge har altså to forskellige grundholdninger til emnet og taler<br />
dermed ud fra det Leif Becker Jensen kalder to forskellige platforme<br />
(Becker Jensen, 1989, 59ff), hvilket hører ind under referenceproblemet.<br />
I diskussionen, vedrørende hvad de skal sige om det det<br />
manglende samarbejde, afbryder Diana og taler om periodeplanen.<br />
I stedet for at beslutte hvad der skal siges om det manglende<br />
samarbejde, følger de alle Dianas forslag og taler videre om dette.<br />
Anton slutter herefter samtalen og går videre til næste punkt. Det<br />
bliver altså her Dianas platform, der kommer til at styre samtalen<br />
og hendes mening, som afslutter beslutningsprocessen. De andre<br />
synes at acceptere dette, da de ikke kommer med indvendinger<br />
og går blot videre til næste punkt. Det ses her, at Diana umiddelbart<br />
synes at sidde i en overordnet position i forhold til de andre.<br />
Grunden til dette kan ifølge vores tolkning fra ”Indbyrdes forhold<br />
i teamet” skyldes, at hun formår at blive in face. Diana har mest<br />
taletid i forhold til de andre og synes ikke at følge op på de andres<br />
forslag og forespørgsler. Dermed indgår hun ikke i en dialog med<br />
de andre, og hendes taletid og overordnede position medfører, at<br />
det er hendes meninger, der har størst betydning for beslutningsprocessen.<br />
56 Kommunikation i et lærerteam<br />
Som omtalt i afsnittet ”Gruppeliv” er der flere episoder, hvor de<br />
andre spørger Diana til råds, og hvor de viser, at de accepterer Dianas<br />
overordnede status. Dermed opstår der ikke konflikter i disse<br />
episoder. I ”Beslutninger” spørger Camilla indirekte Diana, om de<br />
ikke selv kan bestemme, om de skal holde tale eller ej og forklarer<br />
derudover, hvad hun vil sige til sin klasse - til dette får hun Dianas<br />
accept. Birgit søger også implicit Dianas accept af sine ideer i dette<br />
afsnit. Anton søger ikke accept af sine ideer ved Diana, men han<br />
synes ikke at kunne afbryde samtalen med mindre Diana støtter<br />
ham op omkring det. Dette er omtalt under ”Teamleder og gennemslagskraft”,<br />
hvor Diana afbryder Anton for at spørge Birgit om<br />
noget. Birgit svarer på Dianas spørgsmål og følger dermed op på<br />
Dianas afbrydelse. Senere giver Diana ordet tilbage til Anton.<br />
Anton har især i slutningen af mødet svært ved at bryde igennem<br />
og føre mødet videre i dagsordenen. Han prøver flere gange, men<br />
hver gang er der en, som afbryder eller går videre. Det kan synes<br />
som om, de tre kvindelige lærere har dannet en alliance mod Anton,<br />
og at Anton derfor befinder sig i en situation, hvor han ikke<br />
har magt nok til at styre ordet, på trods af at han er teamleder. I<br />
forhold til de tidligere analyseafsnit kan dette skyldes, at Antons<br />
line ikke stemmer overens med hans face, og at han derfor ikke<br />
selv har givet indtrykket af, at han har magt eller måske endda<br />
ikke vil have den. Her hvor han gerne vil slå igennem, kan han<br />
ikke, fordi han før ikke har været in face. Derimod synes det, at<br />
Diana har magten til at bestemme, hvornår Anton kan gå videre.<br />
Dette ses tydeligst i de ovenstående citater, hvor Anton prøver at<br />
gå videre, men Diana afbryder ham, og hvor Anton først tager ordet,<br />
da Diana giver det til ham. Her ses det igen, at det er Diana,<br />
der beslutter, hvad der skal tales om, og hvad der ikke skal tales