Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Analyseintroduktion før, og Anton siger efterfølgende, at han mener, at kommunikationen ved mødet ikke har været påvirket af kameraerne. Mødet varer næsten en time, inklusiv uformel snak. Nonverbale begreber I første del af analysen vil vi bruge begreber, som kan findes i ”The Repertoire of Nonverbal Behavior” af Paul Ekman og Wallace V. Friesen. Følgende begreber vil blive anvendt: Emblem er det første begreb, der kan beskrives som symboler eller kendetegn. Emblemer er arbitrære og er kulturelt bestemte. Emblemer er en bevægelse, som kan erstatte ord; dvs. bevægelsen taler for sig selv - fx kan en oprejst tommelfinger betyde ok. Der findes flere forskellige illustratorer, som alle er forbundet med talen og det verbale indhold: En batons er en bevægelse, som understreger eller betoner bestemte ord. En ideograf betegner en bevægelse som giver en idemæssig retning fx ”på den ene og anden side”, hvor hænderne indikerer henholdsvis den ene og anden side. Deiktiske bevægelser er når der peges på et bestemt objekt i rummet; fx der peges på en person samtidig med en ytring. En spatial bevægelse illustrerer en rumlig relation, fx vises det med hænderne, hvor stor en given genstand er. En kinograf illustrerer en kropslig bevægelse fx ”han væltede” hvor hånden laver en faldende bevægelse. Begrebet regulator er tilsigtet taleren og er en bevægelse, som giver taleren information om hans eller hendes handling; fx at fortsætte med at tale eller afslutte talen. En sådan bevægelse kan være et nik, blikretning eller gestik, som varierer fra kultur til kultur. 16 Kommunikation i et lærerteam Det sidste begreb vi vil benytte os af er adaptorer, som har flere subtyper: Selvadaptorer er bevægelser, som er lært for at håndtere problemer og behov, fx forplejning, bestemte måde at røre sig selv. Selvadaptorer er svære at fortolke fordi disse bevægelser er vaner og lært i en tidlig fase - og derfor er det kun et fragment at den oprindelige selvadaptor, som iagttages. Objektadaptorer er bevægelser, som inkluderer et objekt; fx en kuglepen, cigaret eller kop. Ligesom selvadaptoren er objektadaptoren vanskelig at tolke og medfører ingen generel tolkning, fordi det kun er enkelte tilfælde, vi kan iagttage. Teamforståelse Vi har i indledningen nævnt, at vi ser den interpersonelle kommunikation og succesen af denne, som afgørende for at et teams eksistens og effektivitet. Vi mener derfor, at det at indgå i et team ligeledes indebærer at skulle indgå i dialog med de andre teammedlemmer. Vi vil i dette afsnit se på og beskrive vores forståelse af et team samt forståelsen af dialog, hvilket er fokusrammen for den efterfølgende analyse. Vi forstår dialog som en samtale, hvor bestræbelse for gensidig forståelse er høj. Da alle teammedlemmer har hver deres forforståelse kan det skabe problemer i kommunikationssituationen, idet teammedlemmernes perspektiver kan være forskellige. Man må derfor kunne sætte sig ind i, forstå og acceptere den andens perspektiv som værende sandt; også selv om perspektivet er anderledes end ens eget.
Dermed er der mulighed for at metakommunikere 1 omkring de forskellige perspektiver. Det er vigtigt, at alle parter i en dialog har et ønske om en forståelse for både emnet, hinanden og sig selv (Alrø, 1997, 10). I en dialog må der ikke være skjulte punkter på dagsordenen og der skal være ærlighed omkring det, der siges. Derfor skal man ikke kun være ærlig over for andre, men også over for sig selv. Det er vigtigt, at teamet er et frirum, hvor man kan sige, hvad man vil, så længe det er relevant. For at der kan være et frirum, skal alle føle sig vigtige og alle skal høres i de beslutninger, der bliver taget. Alle medlemmer skal nødvendigvis ikke have lige stor indflydelse på beslutningsprocessen, og alle forslag skal nødvendigvis ikke tages op til diskussion. For at alle er en del af teamet, er det vigtigt, at alle indgår i beslutningsprocesserne og deltager aktivt i teamet. Endvidere er teamstøtte også et vigtigt element, hvor der skelnes imellem tre forskellige former for støtte, idet den interpersonelle kommunikation ikke kun skal omhandle det faglige, men også det sociale. De tre forskellige former for støtte er bl.a. den følelsesmæssige støtte, som består i at lytte til et teammedlems følelsesmæssige problemer på det involverede teammedlems præmisser. Derudover findes den informationsmæssige støtte, der handler om at give information videre til teammedlemmer, som eventuelt vil kunne hjælpe dem, og den praktiske støtte som handler om at hjælpe andre teammedlemmer med rent praktiske opgaver (West, 2001, 94ff). 1 Vi bruger metakommunikation omkring det at kommunikere om kommunikationen, og dermed ”som et begreb for de verbale kommentarer, der vedrører indholdet i samta len, eller måden der samtales på” (Alrø og Kristiansen, 2004, 185) I et team er det, som før nævnt, vigtigt, at alle har et ansvar, og alle forstår teamets mål og funktion. For at et team skal være effektivt, er det vigtigt, at alle teammedlemmer deltager aktivt i teamet og på den måde har indflydelse på det. Med denne forståelse in mente vil vi nu analysere udvalgte sekvenser fra lærermødet. Kommunikation i et lærerteam 17 Analyseintroduktion
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Indledning 3 Me
Page 3 and 4: Indledning Når vi taler sammen, s
Page 5 and 6: Metode Videnskabsteori Fænomenolog
Page 7 and 8: i det givne øjeblik. Vi kan ikke v
Page 9 and 10: ser, der hos os vækker en undren,
Page 11 and 12: es oplevelser, kaldes ligeledes den
Page 13 and 14: prøver vi at mindske opmærksomhed
Page 15: Analyseintroduktion Inden analysen
Page 19 and 20: Forløbsanalyse Lærerne samles i e
Page 21 and 22: derne og laver en kinografisk bevæ
Page 23 and 24: på”, ”det er måske godt lige
Page 25 and 26: imedens hun har blikretning mod Dia
Page 27 and 28: I ordene ”og det er der, hvor der
Page 29 and 30: slår efterfølgende sin knytnæve
Page 31 and 32: Camilla er den første der herefter
Page 33 and 34: ana medhold i sine overvejelser, og
Page 35 and 36: Camilla kigger på skift først på
Page 37 and 38: Birgit og roder i sin taske; herved
Page 39 and 40: Anton går efter de mange forsøg v
Page 41 and 42: Teoretiske perspektiver I vores for
Page 43 and 44: idet de griner med hende og af hend
Page 45 and 46: indvendinger, der tages op til sids
Page 47 and 48: synes, det er et problem, at Patric
Page 49 and 50: lines, kan det forklares med, at Di
Page 51 and 52: minerende, men vi ved nu, at hendes
Page 53 and 54: herefter 4 . Birgit anfægter ligef
Page 55 and 56: For eksempel er det meget almindeli
Page 57 and 58: om i teamet, hvilket bekræfter hen
Page 59 and 60: Opgør med asymmetrien Der er igenn
Page 61 and 62: tale 6 . Denne definition passer me
Page 63 and 64: Validitet Dette projekt befinder si
Page 65 and 66: Konklusion For os er hovedlinjerne
Page 67 and 68:
i teamforståelsen altså ikke en s
Page 69 and 70:
Litteraturliste Primær Alrø, Hell
Page 71 and 72:
Ansvarsliste Tina Helle Rikke Cathr
Page 73:
Bilag Kommunikation i et lærerteam
show all

Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?