Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Teoretiske perspektiver
Team og dialog
Efter forløbsanalysen samt afsnittene ”Indbyrdes forhold i teamet”
og ”Gruppeliv” står det klart for os, at der er nogle aspekter i dette
team, der medfører, at teamet ikke er så effektivt, som det kan
være.
Vi har set på forskellige grunde til, hvorfor teammedlemmerne
handler, som de gør, og hvad deres handlinger medfører. I dette
afsnit vil vi se på, hvordan teammedlemmernes handlinger påvirker
deres dialog og teamarbejde og se på lærernes handlinger, og
derfor vil vi inddrage teamforståelsen og dialogens rolle i teamforståelsen
fra afsnittet ”Analyseintroduktion”. Vi føler, at der er
episoder, hvor de implicerede lærere ikke lever op til dialogens
forudsætninger, og dermed ikke indgår i et effektivt team. Vi vil
forsøge at begribe, hvor i empirien dialogen fungerer og i høj grad
ikke fungerer. Vi vil derfor inddrage Leif Becker Jensens bog ”Godt
ord igen”, som beskriver, hvor det kan gå galt i en samtale.
Problemfyldte aspekter af samtalen
Leif Becker Jensen omtaler steder i samtalen, hvor det kan det
galt og dermed problemer, man skal være opmærksom på. I dette
afsnit vil vi beskæftige os med dem, vi synes er fremtrædende i
empirien, hvilke er perspektiv-, reference- og relationsproblemet. Disse
problemer vil i nogen grad blive beskrevet hver for sig, men da der
er aspekter af hvert problem i en samtale, vil det i de fleste tilfælde
give det mest fyldestgørende billede af situationen ved at beskrive
dem samlet.
52 Kommunikation i et lærerteam
Perspektivproblemet
Der kan være forskellige perspektiver på et udsagn. Disse udsagn
kan afkodes på forskellige måder, alt efter hvilken person der hører
udsagnet. Ifølge Leif Becker Jensen, er der forskellige måder
at afkode et udsagn på, hvoraf vi vil anvende: Selektion, fokusering,
generalisering samt fuldstændiggørelse (Becker Jensen, 1989, 43).
I empirien ses det flere steder, hvor de implicerede lærere ikke
formår at sætte sig ind i de andres perspektiv men udelukkende
taler ud fra sit eget. Dette ses tydeligst i eksemplet fra ”Synspunkt
og Stemning”, hvor Camilla fortæller om Søren, og de fremskridt,
hun synes, han har gjort i Pitten. Her forsøger Camilla at holde
samtalen i en professionel tone og forsøger at få de andre til at forstå,
at Søren har gjort fremskridt og gerne vil tilbage til sin klasse.
Camillas verbale udsagn er fyldt med positive ord omkring Søren.
Camilla forklarer derudover, at de i Pitten udelukkende er positive
over for Søren (se nedenstående citat) – et perspektiv som hun
fører med over i denne samtale med sine teammedlemmer. Hun
nævner, at Søren glemte sit kompendium og sin jakke - hvilket
ikke er positivt, men Camillas selekterer og vælger det perspektiv,
der udelukkende er positivt, nemlig at Søren nu er begyndt at
være aktiv og lave noget. De andre lærere ser ikke denne side af
sagen, og dermed ikke Camillas perspektiv. I stedet viser Anton sit
perspektiv ved at afkode via generalisering og sige ”Nu har han nok
fri en uge bagefter” (Bilag 1, 480), og hermed ses der med perspektivmarkøren
”nok”, at Antons perspektiv og mening er, at Søren
før har været meget væk fra skolen, og derfor nok vil være det igen