Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Analyseintroduktion
før, og Anton siger efterfølgende, at han mener, at kommunikationen
ved mødet ikke har været påvirket af kameraerne. Mødet varer
næsten en time, inklusiv uformel snak.
Nonverbale begreber
I første del af analysen vil vi bruge begreber, som kan findes i ”The
Repertoire of Nonverbal Behavior” af Paul Ekman og Wallace V.
Friesen. Følgende begreber vil blive anvendt:
Emblem er det første begreb, der kan beskrives som symboler eller
kendetegn. Emblemer er arbitrære og er kulturelt bestemte. Emblemer
er en bevægelse, som kan erstatte ord; dvs. bevægelsen taler
for sig selv - fx kan en oprejst tommelfinger betyde ok.
Der findes flere forskellige illustratorer, som alle er forbundet med
talen og det verbale indhold: En batons er en bevægelse, som understreger
eller betoner bestemte ord. En ideograf betegner en bevægelse
som giver en idemæssig retning fx ”på den ene og anden
side”, hvor hænderne indikerer henholdsvis den ene og anden
side. Deiktiske bevægelser er når der peges på et bestemt objekt i
rummet; fx der peges på en person samtidig med en ytring. En
spatial bevægelse illustrerer en rumlig relation, fx vises det med
hænderne, hvor stor en given genstand er. En kinograf illustrerer
en kropslig bevægelse fx ”han væltede” hvor hånden laver en faldende
bevægelse.
Begrebet regulator er tilsigtet taleren og er en bevægelse, som giver
taleren information om hans eller hendes handling; fx at fortsætte
med at tale eller afslutte talen. En sådan bevægelse kan være et nik,
blikretning eller gestik, som varierer fra kultur til kultur.
16 Kommunikation i et lærerteam
Det sidste begreb vi vil benytte os af er adaptorer, som har flere
subtyper: Selvadaptorer er bevægelser, som er lært for at håndtere
problemer og behov, fx forplejning, bestemte måde at røre sig selv.
Selvadaptorer er svære at fortolke fordi disse bevægelser er vaner
og lært i en tidlig fase - og derfor er det kun et fragment at den
oprindelige selvadaptor, som iagttages. Objektadaptorer er bevægelser,
som inkluderer et objekt; fx en kuglepen, cigaret eller kop.
Ligesom selvadaptoren er objektadaptoren vanskelig at tolke og
medfører ingen generel tolkning, fordi det kun er enkelte tilfælde,
vi kan iagttage.
Teamforståelse
Vi har i indledningen nævnt, at vi ser den interpersonelle kommunikation
og succesen af denne, som afgørende for at et teams
eksistens og effektivitet.
Vi mener derfor, at det at indgå i et team ligeledes indebærer at
skulle indgå i dialog med de andre teammedlemmer. Vi vil i dette
afsnit se på og beskrive vores forståelse af et team samt forståelsen
af dialog, hvilket er fokusrammen for den efterfølgende analyse.
Vi forstår dialog som en samtale, hvor bestræbelse for gensidig forståelse
er høj. Da alle teammedlemmer har hver deres forforståelse
kan det skabe problemer i kommunikationssituationen, idet teammedlemmernes
perspektiver kan være forskellige. Man må derfor
kunne sætte sig ind i, forstå og acceptere den andens perspektiv
som værende sandt; også selv om perspektivet er anderledes end
ens eget.