Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND
4.6.4 Særlige forhold
Kant‐ og cykelbaner og deres bredde har betydning for den samlede bredde af det belagte areal, og
bør derfor ud fra en æstetisk synsvinkel minimeres. Egentlige cykelstier er at foretrække frem for
cykelbaner – også selv om den samlede belagte bredde derved øges – fordi det belagte areal kan
opdeles med skillerabatter.
En meget bred kantbane eller cykelbane kan eventuelt inkludere en konstruktion til opsamling af
vejvand, enten i form af kantopsamling eller fræset vandrende. Der er dog ikke fuld enighed om
den miljømæssige gevinst ved denne løsning, og af trafiksikkerhedsmæssige hensyn bør dens
anvendelse begrænses til meget brede kantbaner (især hvor cykel‐ og knallerttrafik også benytter
kørebanen) eller cykelbaner med god bredde.
Kant‐ og cykelbaner etableres normalt med samme befæstelse som den øvrige del af kørebanen.
Cykelbaner og brede kantbaner kan eventuelt etableres med en svagere bæreevne på den yderste
del af arealet (længst fra køresporene).
Tilstedeværelse af kant‐ eller cykelbaner vil bidrage til at minimere slid på belægningskanter og
rabatter. Dette er især tilfældet, hvor banebredden er større end 0,5 m.
Anlægsomkostningerne er væsentlig lavere ved etablering af brede kant‐ eller cykelbaner
sammenlignet med cykelstier. Det samme gælder driftsomkostningerne, idet der ikke vil være
omkostninger forbundet med græsklipning og rabatafhøvling af skillerabatten mellem kørebane og
cykelsti.
4.7 Nødspor
4.7.1 Funktion
Nødspor anvendes til at genvinde herredømmet over køretøjer, der utilsigtet forlader kørebanen,
til henstilling af nedbrudte køretøjer, til fremføring af udrykningskøretøjer samt til fremføring af
driftsmateriel.
Nødspor tjener således til at tilvejebringe nødzonen uden brug af rabatarealer og anvendes
primært på veje, hvor både fremkommelighed i form af høj hastighed og trafiksikkerhed ønskes
højt prioriteret.
Nødsporet kan desuden indgå i kørebanearealet ved vejarbejde som beskrevet i afsnit 6.3.
4.7.2 Udformning
Erfaringer viser, at grus‐ eller græsbelagte nødspor ikke benyttes af lastbiltrafikken, idet det kan
være svært at skelne nødspor med en sådan belægning fra almindelige yderrabatter, hvor der for
lastbiler er risiko for at sidde fast. Lastbilerne vælger i stedet at holde på kørebanen, hvorved
risikoen for alvorlige bagendekollisioner øges. Nødspor bør derfor altid være asfaltbelagte.
Nødspor kan anlægges med mindre bæreevne end kørebanen, men hvis det ønskes, at nødsporet
skal kunne anvendes i en driftssituation til at afvikle trafik på, skal det sikres, at der er tilstrækkelig
bæreevne.
Oktober 2012 35