Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

More documents

Recommendations

Info

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND 5 BASISTVÆRPROFILER FOR NYE VEJE OG STIER 5.1 Generelt om basistværprofiler I dette kapitel introduceres en række basistværprofiler for forskellige vej‐ og stityper, som vil være udgangspunkt for vejmyndighedens valg af tværprofil. Vejmyndigheden har mulighed for at tilpasse basistværprofilerne til lokale forhold eller politiske målsætninger afhængig af hvilke hensyn, der ønskes tilgodeset. Basistværprofilerne er defineret ud fra en række generelle trafikale og økonomiske hensyn, hvor især fremkommelighed, trafiksikkerhed, trafikafvikling under driftsarbejder og anlægsøkonomi har vægtet højt. De enkelte hensyn kan være modstridende og basistværprofilerne er derfor fastlagt ud fra en samlet afvejning af de enkelte hensyn. Vejmyndigheden kan justere basistværprofilerne, hvis det ønskes at vægte den indbyrdes prioritering af disse hensyn anderledes, end det er tilfældet for basistværprofilerne. De væsentligste hensyn som bør overvejes vil ofte omhandle forbedret fremkommelighed, forbedret trafiksikkerhed eller minimering af anlægsomkostningerne samt for stærkt trafikerede veje også trafikafvikling under driftsarbejder. Der kan generelt siges følgende om disse hensyn: Bedre fremkommelighed vil ofte indebære en udvidelse af tværprofilet i form af ekstra eller bredere kørespor Øget trafiksikkerhed vil ofte omfatte adskillelse af trafikarter eller anvendelse af større elementbredder, hvilket indebærer en udvidelse af tværprofilet Anlægsomkostningerne vil i relation til tværprofilet kunne reduceres ved at indsnævre tværprofilets samlede bredde, hvilket ofte indebærer en lavere standard med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Særligt bredden af de belagte arealer har betydning for anlægsøkonomien Muligheden for at afvikle trafik under driftsarbejder afhænger af det belagte areal, der er til rådighed. Håndbogen er således bygget op omkring et princip, hvor der med udgangspunkt i basistværprofilerne kan foretages en række tilvalg, hvis det ønskes at tilbyde en højere standard med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Omvendt kan der også fravælges eller reduceres i de enkelte elementer, hvis anlægsomkostningerne ønskes reduceret ofte med en lavere standard til følge. Det skal i den forbindelse påpeges, at alle basistværprofilerne har en god trafiksikkerhedsmæssig standard, men at der er mulighed for tilpasning, hvis der ønskes et højere sikkerhedsniveau. 54 Oktober 2012
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND Der er basistværprofiler for følgende vej‐ og stityper: 6‐sporede motorveje 4‐sporede motorveje 4‐sporede veje 2+1 veje 2‐sporede veje 2÷1 veje og 1‐sporede veje Ramper Stier Afsnit 5.3 indeholder en beskrivelse af en række af de fokusområder, som bør overvejes ved tilpasning af basistværprofilerne, mens de enkelte basistværprofiler er beskrevet i afsnit 5.4‐5.11. De ydre arealer er beskrevet i afsnit 5.12. 5.2 Motortrafikveje Vejmyndighederne kan vælge at skilte en strækning som motortrafikvej, hvis der er et særligt ønske om at forbedre fremkommeligheden. Motortrafikveje etableres med en planlægningshastighed på 80 eller 90 km/h. Motortrafikveje må kun benyttes af køretøjer, der lovligt kan fremføres med minimum 40 km/h. Det betyder f.eks., at langsomt kørende landbrugskøretøjer og cykel‐/knallerttrafik (herunder også knallert45) ikke må færdes på motortrafikveje og derfor skal ledes via alternative ruter. En konsekvens heraf kan være, at det vil være nødvendigt at lukke flere sideveje og ombygge en stor del af de eksisterende kryds på strækningen. Samtidig vil der være behov for en kraftig adgangssanering af overkørsler og adgange til ejendomme. Adgangssaneringen og det forhold, at der er en række færdselstyper, der ikke må køre på motortrafikvejene, betyder desuden, at det vil være nødvendigt at sikre, at der er parallelle trafiksystemer til f.eks. langsomt kørende landbrugskøretøjer og cykel‐/knallert trafik. Dette kan være parallelle lokalveje inden for en rimelig afstand. Motortrafikveje er ikke en særskilt vejtype, idet de kan have mange forskellige udformninger. Motortrafikveje kan f.eks. have 2, 3 eller 4 spor, være med eller uden midterrabat og kryds kan enten være toplanskryds eller etplanskryds med lokalt ophør af motortrafikvejen gennem krydset. Vejtyperne med 2‐sporede, 2+1 eller 4‐sporede veje kan med udgangspunkt i ovenstående skiltes som motortrafikveje, hvis vejnettet i øvrigt opfylder kriterierne herfor jf. Færdselslovens § 44‐48. 5.3 Anvendelse og kombination af tværprofilelementer Basistværprofilerne kan som nævnt ovenfor justeres efter konkrete behov og ønsker alt efter hvilke hensyn, der ønskes tilgodeset. Vejmyndigheden skal i den forbindelse afklare, hvilken standard og kvalitet vejanlægget skal have. Dette hænger tæt sammen med de hensyn, der er beskrevet i afsnit 5.1. Selvom denne håndbog giver mulighed for en individuel tilpasning af basistværprofilerne, bør den enkelte vejmyndighed så vidt muligt sikre, at vejene i de enkelte vejklasser får et nogenlunde ensartet udtryk og indeholder de samme tværprofilelementer. Oktober 2012 55
Page 1 and 2:
HÅNDBOG TVÆRPROFILER I ÅBENT LAN
Page 3 and 4: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 53: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 105 and 106:
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 116:
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1
show all

Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?