Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND
4.12.3 Trafiksikkerhed
Skråningers placering, højde og hældning har trafiksikkerhedsmæssig betydning i tilfælde af
afkørselsuheld. Skråningernes trafiksikkerhedsmæssige egenskaber er baggrunden for inddelingen i
terrænklasser og dermed også for, hvorvidt en skråning kan indgå i sikkerhedszonen.
I terrænklasse 1 kan skråningen bruges til at bremse ned og manøvrere
I terrænklasse 2 er det muligt at køre på skråningen uden at vælte, men køretøjer kan ikke
decelerere
I terrænklasse 3 udgør uafskærmede skråninger en påkørsels‐ eller væltningsrisiko.
Det er af afgørende betydning for den trafiksikkerhedsmæssige funktion, at skråningerne udføres
omhyggeligt, med jævne, plane, kørefaste overflader og nøjagtigt følger geometrien.
For skråninger gælder desuden, at kombinationen med øvrige tværprofilelementer – herunder
afrundinger af overgange mellem rabat og skråning – har afgørende betydning for
trafiksikkerheden.
Konkrete uheldsanalyser har anslået, at antallet af strækningsuheld kan reduceres med ca. 10 % og
personskader i disse uheld med 15‐20 % ved at ændre påfyldningsskråninger på eksisterende veje
fra a = 2 til a = 3.
4.12.4 Særlige forhold
Udformningen af skråninger er af stor betydning for en vejs visuelle fremtræden. Generelt bør
tilstræbes den højeste grad af landskabstilpasning således, at brugen af skråninger reduceres mest
muligt. Desuden er alle løsninger, hvor autoværn kan undværes, generelt at foretrække ud fra både
en driftsmæssig og en æstetisk synsvinkel.
Flade skråninger (a = 3 eller fladere) med afrundinger i top er at foretrække frem for den
traditionelle løsning med stejle skråninger og skarpe overgange mellem tværprofilelementerne
(som vist med stiplede linjer på Figur 4.18 og Figur 4.19).
Figur 4.18 Både afgravnings‐ og påfyldningsskråninger udformet med anlæg 3.
48 Oktober 2012