Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

More documents

Recommendations

Info

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND 4.10 Yderrabat 4.10.1 Funktion Yderrabatten er et areal beliggende umiddelbart uden for de yderste færdselsarealer (belægningskanter). Yderrabatten tjener normalt følgende formål: At give mulighed for at genvinde herredømmet over køretøjer der utilsigtet forlader kørebanen (indgå i sikkerhedszonen) At give mulighed for placering af forulykkede eller nedbrudte køretøjer (tilvejebringe nødzonen på veje uden nødspor) At give mulighed for parkering (afhængigt af vejtype) At give mulighed for placering af (eftergivelige) tavler eller autoværn (hvilket i visse situationer kræver en forøget bredde til autoværnets dynamiske arbejdsbredde) At give konstruktiv støtte til de belagte arealer. Under snævre forhold kan yderrabatten desuden indgå som den ene halvdel af et trugelement. Dette vil dog medføre, at en del af yderrabatten i perioder vil stå under vand, og derfor ikke kan tjene de af ovenstående formål, hvor rabatten skal kunne befærdes af et køretøj. Desuden vil det ofte medføre en større sidehældning på yderrabatten, men løsning vil til gengæld medføre et mindre arealbehov. 4.10.2 Udformning Yderrabat anlægges normalt med en bredde på 1,5 m og med en sidehældning på 50‐100 ‰. I exceptionelle situationer kan et trugelement være en integreret del af yderrabatten, hvis der er problemer med at indpasse vejen i forhold til omkringliggende bindinger. 4.10.3 Trafiksikkerhed På veje uden skillerabat og cykelsti har bredden af yderrabatten betydelig indflydelse på trafiksikkerheden. Således vil en forøgelse af yderrabat‐bredden normalt resultere i en lavere uhelds‐ og skadesrisiko (forudsat yderrabatten er kørestabil og i øvrigt opfylder kravene til sikkerhedszonen). For almindelige 2‐sporede veje har konkrete uheldsanalyser peget på, at såvel antallet af strækningsuheld som antallet af personskader i strækningsuheld kan reduceres med ca. 15 % ved at udvide bredden af yderrabatten fra 2,0 m til 3,0 m. En yderligere reduktion i uheldsrisiko kan opnås, hvis der i forbindelse med yderrabatten konstrueres en jævn overgang fra belægning til rabat således, at høje belægningskanter undgås. Dette kan eksempelvis gøres ved at forstærke yderrabatten tættest på kørebanen, hvorved erosion af rabatten modvirkes. Såfremt en bagvedliggende skråning eller afvandingskonstruktion også indgår i sikkerhedszonen, er det også her vigtigt, at overgangen udformes jævnt, uden skarpe knæk, jf. afsnit 4.12. Hvor der ikke er nødspor, og hvor nødzonen ønskes tilvejebragt, skal yderrabatten anlægges med tilstrækkelig bredde til sammen med kantbanen at kunne rumme nødzonen, det vil i alt sige minimum 2,55 m. 42 Oktober 2012
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND På veje med cykelsti vil yderrabattens bredde have mindre betydning for bilisters sikkerhed, medmindre den indgår i sikkerhedszonen. Derimod er det vigtigt, at yderrabatten har den fornødne bredde til, at alle former for vejudstyr (også tavler) kan placeres min. 0,3 m fra stiens belægningskant. 4.10.4 Særlige forhold Græssåede yderrabatter kan begrænse det dominerende indtryk af de belagte arealer. Den præcise bredde af yderrabatten er ikke afgørende. Såfremt der ønskes at opnå et æstetisk tilfredsstillende resultat bør overgangen til skråninger udformes afrundet. Af hensyn til sidestøtten for de belagte arealer, er det en fordel, jo bredere yderrabatten er. En jævn overgang mellem rabat og skråning kan være vanskelig at udføre med afrunding. I praksis er det dog muligt med en tillempning til den afrundede form. Bredden af yderrabatten har betydning for driftsomkostninger i forbindelse med græsslåning. Desuden er det ikke ualmindeligt, at driftsomkostningerne kan reduceres ved at oplægge afhøvlet rabat‐/grøftejord andet steds på vejens rabat inden for vejens matrikel. Endvidere kan det ved større driftsarbejder være en fordel at kunne anbringe materiel m.v. i rabatten. Ligeledes vil en vis bredde være at foretrække af hensyn til placering af bortryddet sne. Sliddet på yderrabatten vil afhænge meget af afstanden til køresporene. En meget smal kantbane vil således give relativt stort slid på rabatten. 4.11 Inderrabat 4.11.1 Funktion Inderrabatten er beliggende til venstre for en ensrettet kørebane (f.eks. ved ramper eller delt tracé) og tjener stort set samme formål som en yderrabat. 4.11.2 Udformning Bredden af inderrabatten afhænger bl.a. af, om der skal tilvejebringes en nødzone i venstre side. Dette vil afhænge af den specifikke situation og vurderes derfor i hvert enkelt tilfælde. Ligesom en yderrabat anlægges inderrabat normalt med en sidehældning på 50‐100 ‰. 4.11.3 Trafiksikkerhed Bredden af inderrabatten har betydelig indflydelse på trafiksikkerheden. Således vil en forøgelse af inderrabattens bredde normalt resultere i en lavere uhelds‐ og skadesrisiko (forudsat kravene til sikkerhedszonen er opfyldt). En yderligere reduktion i uheldsrisiko kan opnås, hvis der i forbindelse med inderrabatten konstrueres en jævn overgang fra belægning til rabat således, at høje belægningskanter undgås (jf. afsnit 4.10.3). Oktober 2012 43
Page 1 and 2: HÅNDBOG TVÆRPROFILER I ÅBENT LAN
Page 3 and 4: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 41: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 93 and 94:
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 116:
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1
show all

Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?