Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND<br />
4.8.3 Trafiksikkerhed<br />
Bredden af en skillerabat bør være bestemt af hastighedsniveauet og være minimum 1,0 m og<br />
gerne 1,5 m. Generelt opnås større sikkerhed på fri strækning, jo bredere skillerabatten er, men<br />
frem til kryds bør skillerabatten indsnævres til et minimum (se håndbøgerne "Prioriterede vejkryds<br />
i <strong>åbent</strong> <strong>land</strong>" og "Signalregulerede vejkryds i <strong>åbent</strong> <strong>land</strong> ").<br />
Ligesom for yderrabatter kan der opnås en reduktion i bilisters uheldsrisiko, hvis der konstrueres en<br />
jævn overgang fra belægning til rabat, således at høje belægningskanter undgås. Dette kan<br />
eksempelvis gøres ved at forstærke skillerabatten tættest på kørebanen, således at erosion af<br />
rabatten modvirkes (jf. afsnit 4.10.3).<br />
4.8.4 Særlige forhold<br />
Skillerabatter er som regel sået med græs. Andre former for beplantning kan også komme på tale,<br />
når blot kravene til sikkerhedszonen og oversigt respekteres.<br />
En græssået skillerabat skal have en vis bredde for at markere sig visuelt og for at tilvejebringe de<br />
nødvendige vækstbetingelser <strong>–</strong> ud fra et æstetisk synspunkt vil 2,0 m normalt være minimum for<br />
en græsklædt rabat, mens anden form for beplantning vil kræve større bredde.<br />
Driftsteknisk har selve udformningen og bredden af skillerabatten minimal betydning, mens<br />
driftsudgifterne vil afhænge meget af, om skillerabatten er belagt eller ej. Ubelagte skillerabatter vil<br />
f.eks. bidrage til driftsudgifterne i form af græsslåning.<br />
For de ubelagte skillerabatter har afstanden til køresporene desuden betydning for sliddet på<br />
skillerabatten. En meget smal kantbane vil således give relativt stort slid på rabatten.<br />
4.9 Stier (som elementer af veje)<br />
4.9.1 Funktion<br />
Stier har først og fremmest til formål at give lette trafikanter et færdselsareal adskilt fra den<br />
hurtigtkørende biltrafik. Dette er primært begrundet i sikkerhed og tryghed for stitrafikanterne,<br />
men stier giver også biltrafikken bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed, idet de er med at<br />
skabe en sikkerhedszone langs vejen.<br />
Stier som elementer af veje omfatter i denne forbindelse alene de belagte arealer beregnet for de<br />
lette trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertkørere). Stier som elementer af veje vil i <strong>åbent</strong><br />
<strong>land</strong> typisk være fællesstier, men kan også være delte stier eller adskilt cykelsti og fortov. Stier<br />
langs veje kan være enkeltrettede eller dobbeltrettede. Enkeltrettede stier med adskilt fortov og<br />
cykelsti vil normalt give større tryghed end dobbeltrettede stier, uanset om det er fællesstier eller<br />
delte stier.<br />
4.9.2 Udformning<br />
Stier anlagt som en del af vejtværsnittet kan anlægges som:<br />
Enkeltrettede stier på begge sider af kørebanen<br />
Dobbeltrettede stier langs den ene side af vejen<br />
Afhængig af den lette trafiks sammensætning kan stierne udformes som:<br />
Oktober 2012 39
Change language