Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND
Overhalingsspor er ofte at foretrække frem for udbedringer af strækningens linjeføring og
længdeprofil, fordi de er billigere og kun medfører begrænsede indgreb i landskabet. De to
køreretninger betragtes hver for sig. Afhængig af linjeføringen og længdeprofilet, kan
overhalingssporene for de to retninger overlappe eller ikke.
Overhalingsspor erstatter krybespor
Overhalingsspor etableres og afmærkes som et almindeligt kørespor til venstre for de(t)
gennemgående spor, og køresporsforløbet ved overhalingssporets begyndelse udformes, så
trafikken ledes naturligt ind i det højre spor. Herved skal langsomme køretøjer ikke skifte spor, og
der bliver bedre plads til forbikørsler i det venstre spor.
De tidligere anvendte krybespor blev lagt til højre for det gennemgående spor. Langsomme
køretøjer skulle skifte spor til højre for at bruge krybesporet og igen skifte spor til venstre ved
krybesporets afslutning. En del langsomme køretøjer brugte ikke krybesporene, hvilket medførte
dårlig udnyttelse af den ekstra bredde. Der opstår færre konflikter – og en bedre fremkommelighed
– når det er de hurtige og lette køretøjer (i overhalingssporet), der skal foretage indfletningen.
Ved nyanlæg af ekstra spor for at forbedre overhalingsmulighederne skal det ekstra spor etableres
som overhalingsspor. Krybespor bør ikke etableres.
6.4.1 Anvendelse af overhalingsspor på stigninger
Overhalingsspor bør overvejes på stigninger på veje i hastighedsklasse Høj + (80 km/h) eller højere,
hvis stigningen er så lang, at den tunge trafik op ad stigningen kører væsentligt langsommere, end
personbiler kan og må på stedet.
Der er til vejreglen "Udformning af veje og stier i åbent land" udarbejdet en model, som kan
anvendes ved beregning af, hvornår der bør etableres et ekstra spor til tung trafik. Modellen kan
også anvendes til at bestemme længden af det ekstra spor. Modellen er tilgængelig via www.vd.dk.
For at et overhalingsspor kan komme på tale, bør stigningen være så lang, at der er længere end
400 m mellem det punkt, hvor hastigheden for et tungt køretøj er faldet til 15 km/h under den
gældende hastighedsgrænse, og det punkt hvor det tunge køretøjs hastighed atter når 10 km/h
underhastighedsgrænsen. Overhalingssporet etableres i sin fulde bredde med den beregnede
længde. Kilestrækninger etableres således før og efter den beregnede længde jf. afsnit 6.4.7.
Overhalingssporet bør udelades, hvis den beregnede længde bliver mindre end 2‐300 m.
Overhalingsspor på stigninger bør være minimum 500 m lange. Kortere overhalingsspor har en
højere uheldsrisiko, hvilket forværres af horisontalkurver.
Hvis køretøjshastighederne før stigningen er lave, for eksempel på grund af en rundkørsel eller en
lokal hastighedsbegrænsning på 50 km/h, bør overhalingsspor desuden overvejes ved
gennemsnitlige stigninger på 10 ‰, hvis stigningen er over 1.000 m lang, og ved gennemsnitlige
stigninger på 20 ‰, hvis stigningen er mere end 500 m lang.
Oktober 2012 91