Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

More documents

Recommendations

Info

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND Påfyldningsskråninger ved dæmningshøjder mindre end 6 m udføres normalt med anlæg 2 eller 3. Ved anlæg 3 eller fladere tilgodeses trafiksikkerheden, og autoværn vil kunne undgås. Ved anlæg 2 skal opsættes autoværn, da skråningen ikke kan indgå i sikkerhedszonen. Herved forbliver uheldet på vejen, hvilket indebærer risiko for følgeuheld. Dette gælder særligt på veje med tæt og hurtigkørende trafik. Vurderinger viser imidlertid, at jo højere dæmningen er, vil det mindre arealbehov og de deraf følgende reducerede omkostninger til ekspropriationer opveje omkostningen til opsætning af autoværn. Det anbefales, at der udarbejdes en virksomhedsøkonomisk vurdering for at finde den optimale løsning i den enkelte situation. Dette omfatter en sammenvejning af vejmyndighedens omkostninger og gevinster ved den enkelte løsning, herunder f.eks. omkostninger (eventuelt sparede) til ekspropriation, anlæg‐ og driftsomkostninger. Såfremt særlige forhold, herunder f.eks. overskud af indbygningsjord tilsiger det, kan det lokalt overvejes også at udføre dæmninger med fladere anlæg, optimalt med dyrkbare skråninger. Herved opnås samtidig bedst mulig tilpasning til omgivelserne. Individuel udformning med varierende anlæg og især overgange mellem forskelligartede anlæg kan komme på tale i særlige situationer lokalt – herunder f.eks. hensyn til bygværker, eller måske blot af hensyn til ønsket om at bryde en monotoni. Det bør undgås at beklæde skråninger med muld, idet muld på skråninger kan glide ned i våde perioder, og samtidig gror græs og ukrudt så godt i muld, at der er risiko for at nyplantede træer bliver kvalt. Det anbefales, at lade skråningerne stå i råjord og udskifte et passende volumen jord, hvor der ønskes plantet træer og buske (se håndbogen "Planlægning og projektering" i vejreglen "Beplantning i åbent land"). Muld bør opfattes som et råstof, og genanvendes som sådan – og ikke opfattes som, og indbygges sammen med, råjorden. Skråningers højde og hældning har betydning for det samlede arealforbrug ved etablering af en vej. Type 1 grøfter er mindre arealkrævende end type 2 grøfter. Det skal i den forbindelse nævnes, at indgrebet i landbrugsjord kan minimeres ved at anvende dyrkningsskråninger. Udformningen af skråninger har betydning for anlægsomkostningerne i kraft af arealforbruget og omfanget af jordarbejdet. Begge dele vokser med øget skråningsanlæg og grøfteafrundinger. Projekterings‐ og afsætningsmæssigt vil afrundingerne i top og bund være mere besværlige og tidskrævende end den traditionelle udformning. I praksis kan det være nødvendigt med en tillempning til den afrundede form ved at inddele i sektioner med forskellig sidehældning. Generelt har den præcise bredde af skråninger ingen driftsteknisk betydning, mens det vil være en fordel for driftsaktiviterne, jo fladere skråningerne er. Blandt andet vil drift af eksempelvis beplantning blive lettere, og der vil være færre skråningsskred. 4.13 Afvandingskonstruktioner (grøft og trug) 4.13.1 Funktion Afvandingskonstruktioner har til formål at opsamle og bortlede overfladevand. I denne sammenhæng behandles kun de åbne afvandingskonstruktioner: grøfter og trug. Kantopsamlinger behandles i forbindelse med tværprofilelementerne indre kantbane og nødspor, som er beskrevet i henholdsvis afsnit 4.4 og 4.7. For øvrige afvandingselementer (brønde, ledninger, bassiner mv.) henvises til håndbogen "Afvandingskonstruktioner". 50 Oktober 2012
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND 4.13.2 Udformning Grøfter med stejle sider (anlæg 2) er påkørselsfarlige og kan ikke indgå i sikkerhedszonen. Flade grøfter samt trug kan både indgå og medregnes i sikkerhedszonen. Grøfter og trug placeret i sikkerhedszonen bør afrundes efter retningslinjerne nævnt i afsnit 4.12. 4.13.3 Trafiksikkerhed Grøfter med stejler sider (anlæg 2) bidrager i stor udstrækning til, at afkørselsuheld resulterer i alvorlige personskader. Der ligger således et meget stort trafiksikkerhedsmæssigt potentiale i at anvende grøfter som beskrevet i afsnit 4.12 eller trug som afvandingselement. Konkrete uheldsanalyser har peget på, at strækningsuheld på eksisterende veje kan reduceres med op til 15‐20 % og personskader i strækningsuheld med 30‐40 % ved at ændre grøfter i afgravning og i terræn til trug med afrundede overgange til de øvrige tværprofilelementer. 4.13.4 Særlige forhold Græssåede trug og grøfter giver et værdifuldt bidrag til vejens samlede andel af grønne arealer. Udformningen af grøfter og trug har især betydning for det samlede arealforbrug ved etablering af en vej. Udformningen af grøfter og trug vil i kraft af deres arealforbrug have indflydelse på anlægsøkonomien. Afrundede grøfter (type 2) og trug vil som følge heraf være dyrere end kantede grøfter (type 1). Projekterings‐ og afsætningsmæssigt vil afrundede grøfter desuden være mere tidskrævende end traditionelle kantede grøfter. I praksis kan det være nødvendigt at tillempe til den afrundede form ved at inddele i sektioner med forskellig sidehældning. Grøfter er normalt et mere driftssikkert afvandingssystem end trug, idet trug også omfatter et ledningssystem. Dette gør samtidig trug til en relativt dyr løsning både anlægs‐ og driftsøkonomisk. Dette afhænger dog af jordbundsforholdene, idet dræn i bunden af truget kan undværes på steder med sand og grus i underbunden, hvorved truget vil være den billigste løsning. En afrundet grøft for foden af en påfyldningsskråning eller i terræn risikerer med tiden at blivebeskadiget. Det må derfor påregnes driftsomkostninger for til stadighed at sikre, at grøfterne har den tiltænkte udformning og funktionalitet. 4.14 Skelrabat 4.14.1 Funktion Skelrabatten er et (normalt smalt) areal beliggende yderst mod vejskellet. Skelrabatten har til formål at markere vejens afgrænsning til naboejendomme, give konstruktiv støtte til andre tværprofilelementer (skråning, grøft eller trug) samt muliggøre anbringelse af visse typer udstyr, eksempelvis støjskærme eller vildthegn. Oktober 2012 51
Page 1 and 2: HÅNDBOG TVÆRPROFILER I ÅBENT LAN
Page 3 and 4: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 49: ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 101 and 102:
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILE
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 116:
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1
show all

Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?