Tværprofiler i åbent land – Håndbog - NMF

ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND
5.11.2 Tilpasning
Som nævnt ovenfor er basistværprofilerne baseret på de anbefalede værdier i "Cirkulære om
etablering af dobbeltrettede stier langs vej". Bredden af dobbeltrettede cykel‐ og fællesstier kan i
henhold til cirkulæret reduceres til henholdsvis 2,0 og 2,5 m på strækninger, hvor der sammenlagt
er ganske få stitrafikanter.
5.12 Ydre arealer
Dette afsnit omhandler udformning af de ydre arealer. Afsnittet beskriver de profiler der anvises,
og i hvilke situationer de bør bruges. De argumenter og overvejelser, der ligger bag anvisningerne,
er beskrevet i kapitel 4.
5.12.1 Nedadgående skråninger (påfyldning)
For påfyldningsskråninger skelnes der mellem tre udformningsprincipper:
1. Den delvist afrundede udformning med flade skråningsanlæg og afrundinger af knækket
mellem skråningselementerne og en kantet grøfteudformning (type 1)
Type 1 opfylder kriterierne for tilvejebringelse af sikkerhedszonen, så autoværn kan undværes,
hvilket giver en øget trafiksikkerhed. Det trafiksikkerhedsmæssige princip i skråningen er, at et
vildfarent køretøj kommer ned af skråningen, hvorefter det stoppes af bagkanten af grøften
uden at vælte. Sikkerhedszonen skal opretholdes, også selvom den går ud bagved grøften, idet
enkelte køretøjer vil kunne passere grøften.
2. Den afrundede udformning med flade skråningsanlæg og afrundinger af knækket mellem de
forskellige skråningsanlæg (type 2)
Type 2 opfylder kriterierne for tilvejebringelse af sikkerhedszonen, så autoværn kan undværes,
hvilket giver en øget trafiksikkerhed. Den blødere udformning har desuden landskabelige og
æstetiske kvaliteter, som især betyder noget ved de store veje, der er traceret til høj
hastighed.
3. Den kantede udformning hvor valget af skråningsanlæg og grøftudformninger er styret af
geoteknik og pladshensyn (type 3)
Type 3 opfylder ikke kriterierne for tilvejebringelse af sikkerhedszonen. Type 3 er det billigste
og mindst arealkrævende af de tre profiler, men det kræver opsætning af autoværn, hvis
skråningen ligger indenfor sikkerhedszonen.
Den principielle udformning af de tre typer fremgår Figur 5.15, mens værdierne for
detailudformningen af de enkelte elementer fremgår af Figur 5.16. Sikkerhedszonens bredde S er
afhængig af hastigheden og fremgår af Figur 5.16. Sikkerhedszonen udgøres af summen af S1 og S2
på Figur 5.15.
Oktober 2012 81