You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ANLÆG OG PLANLÆGNING TVÆRPROFILER I ÅBENT LAND<br />
Stier som en del af vejen anvendes ikke på veje med hastighedsklasse Meget høj (90‐110 km/h)<br />
eller Meget høj+ (120‐130 km/h). Eventuel stitrafik føres i stedet på separate anlæg enten som stier<br />
i eget tracé eller som stiruter ad parallelt forløbende lokalveje.<br />
Stier langs veje kan anvendes langs gennemfartsveje op til og med hastighedsklasse Høj+ (80<br />
km/h). Stiernes udformning, det vil sige om de er enkelt‐ eller dobbeltrettede, og om de bør<br />
anlægges som fællessti eller delt sti, er beskrevet i afsnit 4.9.2.<br />
Langs fordelingsveje bør der etableres stier på veje i hastighedsklasse Høj (60‐70 km/h) og Høj+ (80<br />
km/h). Ved hastighedsklasse Høj (60‐70 km/h) kan der i stedet etableres brede kantbaner, hvis ÅDT<br />
er under 2.000.<br />
Der etableres som udgangspunkt ikke stier langs lokalveje, idet cykel‐ og fodgængertrafik<br />
forudsættes at benytte kørebanen.<br />
5.3.6 Tracéring<br />
Tværprofilet har direkte indvirkning på oversigtsforholdene i horisontale kurver. Det skal derfor<br />
sikres, at der er sammenhæng mellem tværprofilets oversigtszone og vejens linjeføring. En bredere<br />
oversigtszone giver mulighed for at anvende mindre horisontale kurveradier, hvilket giver mulighed<br />
for en mere fleksibel tracéring af vejen.<br />
Fastlæggelsen af oversigtszonen og minimumsradier i kurver bør derfor ske på baggrund af en<br />
sammenvejning af den omkostning, der er ved at udvide yderarealerne, i forhold til de gevinster,<br />
der kan opnås ved at optimere vejens tracéring.<br />
5.3.7 Vejes omgivelser<br />
På strækninger med meget komplekse omgivelser ‐ f.eks. i form af mange kryds og overkørsler ‐ og<br />
lav planlægningshastighed kan det overvejes at lade naboforholdene få betydning for udformning<br />
af tværprofilet.<br />
Ved komplekse og/eller problematiske ejendomsforhold kan et smallere tværprofil være<br />
hensigtsmæssigt, idet vejanlægget nemmere vil kunne gennemføres. Ligeledes kan naboarealerne<br />
indeholde natur‐ eller kulturværdier, som bedre kan sikres ved et smallere tværprofil. Det skal dog<br />
pointeres, at disse forhold skal opvejes nøje overfor eventuelle forringelser i trafiksikkerheden eller<br />
vejens kapacitet.<br />
5.3.8 Vejæstetik<br />
Brede belagte arealer medfører ofte, at vejanlægget får et massivt udtryk, hvilket kan være<br />
æstetisk problematisk. Vejens udtryk kan opblødes ved at anvende afvigende belægninger eller<br />
grønne elementer i tværprofilet.<br />
5.3.9 Anlægs‐ og driftsøkonomi<br />
Tværprofilets samlede bredde har stor betydning for det samlede arealforbrug og vil dermed også<br />
have stor indvirkning på den samlede anlægssum.<br />
60 Oktober 2012