Anders Speciale 2008 - Forskning

Til tider kan den orden vi konstruerer optage en form for objektiv karakter, men denne
objektivitet vil igen udfordres af nye begivenheder eller interventioner; man kan se anderledes
på verden, og verden kan skrues sammen på en anden måde.
Konstruktivismen har i de senere år vundet større terræn, og dette på bekostning af
traditionelle teorier som marxisme og behaviorisme. De mere traditionelle teorier har langsomt
mistet glansen, eftersom deres principielle forestillinger om verden undermineres. Teorierne
viste sig ikke ufejlbarlige, og dermed er der søgt videre for at finde en anden måde at skrue
verden sammen på. Holistiske teorier har måtte vige for mere individuel-baserede tanker.
Inspirationen til disse nye tanker om et samfund, der ikke bandt sig op på allerede fastlagte
normer, regler og værdier, fandt man i den konstruktivistiske diskursteori. Man kan sige, at
diskursteorien har de historiske betingelser in mente og dermed også hvilke
betydningsrelationer, der har været i spil, og kommer dermed frem til bestemte identiteter og
handlinger. Dermed interesserer diskursteorien sig ikke for det der kan måles eller vejes, men
mere hvad der på et givent tidspunkt gav mening. Dermed giver diskursteori også plads til, at
der hele tiden er mulighed for, at der opstår nye relationer, og nye betingelser for at
konstruere nye betydninger og muligheder. 4
Hvis man skal sammenfatte hvad diskursteori går ud på, kan man ifølge Dyrberg, Hansen og
Torfing dele den op i fire hovedargumenter. 5
- Man kan anskue diskurs som en relationel betydningsstruktur, der uden et egentlig
centrum, gør at flere muligheder for betydning konstant er i spil, og dermed kan
strukturen anskues som værende variabel.
- Intervention kan til tider spille en vigtig rolle i diskurs, og kan dermed både direkte og
indirekte påvirke betydningselementerne, enten ved at binde dem sammen, eller
løsrive dem fra hinanden.
4 Dyrberg, Hansen og Torfing (2001) s. 10
5 Dyrberg, Hansen og Torfing (2001) s. 11
12