Anders Speciale 2008 - Forskning

”Gennem disse udtryksformer bliver børnene i stand til at frembringe sociale
livsomstændigheder og ”kultivere” deres liv med hinanden. Man kan også sige, at de er en art
produktionsmidler, hvorigennem børnene kan producere social brugsværdi, dvs. skabe
virkelighed, fællesskab.” 67
Antropolog Eva Gulløv mener at man kan anskue børnekulturbegrebet som et deskriptivt
udtryk for børns hverdagspraktik, og deres færden rundt i de forskellige arenaer. Man kan,
netop som det var tilfældet i beskrivelsen af det sociologiske felt, anskue børn som stammer. På
samme måde mener Gulløv at der er sket en tribalisering af børns kulturbegreb. Det er dog
vigtigt at påpege at man ikke skal anskue børnekulturen som en homogen klassificering, og
endvidere ikke som en opposition til en såkaldt voksenkultur. Gulløv skriver således:
”Børnekultur er for mig at se ikke ”sprækker” mellem voksenstrukturerede reguleringer af
børns hverdagsliv, men de handlinger og udtryksformer, som børn i deres samspil med andre –
voksne som børn – engagerer sig i og skaber betydninger ud fra i stadig reference til
dominerende værdier og forestillinger.” 68
Kultur er dermed ikke et entydigt og homogent begreb. Kulturbegrebet består af en palet af
forskellige forståelser, eller diskurser om man vil, hvor definitionsretten og legitimiteten selv
kan konstrueres og reproduceres.
Der er således sket en omdefinering af kulturbegrebet rent antropologisk. Man har gjort op
med en dikotomisk myte; sansning overfor fornuft, overtro overfor rationalitet, begreber der
på sin vis skilte ”de andre” fra ”os”, skilte børn fra voksne. Man er ligeledes gået bort fra
opfattelsen af en endegyldig objektiv sandhed. Sandheden er blevet hypotetisk og subjektiv, og
dermed også ubeviselig, og skal mere betragtes som en indsigt. 69
67 Mouritsen, Flemming (1996) s. 69
68 Gulløv, Eva (2003) Et antropologisk blik på børnekultur, s. 39
69 Juncker, Beth (2006) s. 160 – 161
53