Anders Speciale 2008 - Forskning

Den kendte litteraturteoretiker Wolfgang Iser opererer med noget han kalder tomme pladser
i en tekst. Her er det meningen at læseren skal meddigte og recipere teksten ud fra deres egne
egenskaber. Forfattere der bruger didaktisering udfylder selv disse tomme pladser, og
eliminerer dermed muligheden for meddigtning. Målet er at få en entydig tekst, der siger
præcis det forfatteren gerne vil have den til. 91
Purifikation er når enten forfatter eller forlag ændrer i en tekst, fordi indholdet ikke findes
passende for børn. Det er det problematiske i forhold til purifikation er at skelne hvem
hensynet er til for, er det faktisk til for de børn der læser bogen, eller er hensynet skabt ud fra
et billede voksne har af børn, og er det dermed de voksnes forestillingsverden, der skal
beskyttes.
Purifikation kan også være når formidlere, f.eks. biblioteker, fravælger visse bøger, f.eks. på
grund af kontroversielle udtryk.
Purifikation ses ofte i den ældre børnelitteratur, og her var det egentlig ikke forfatterne, men
samfundet der påtvang purifikationen, ud fra en bred enighed om hvad man kunne og ikke
kunne skrive til børn. 92
Nina Christensen behandler i sin Ph.d.-afhandling begrebet billedbog, som samtidig kan
redegøres for at være en forlængende genreunderdeling af børnelitteraturen:
Man kan redegøre for at genrebegrebet på sin vis defineres ud fra sin læserskare. Altså den
konkrete kontekst eller det medie hvori teksten optræder. Når det drejer sig om børnelitteratur
har den været adskilt fra voksenlitteraturen. Først og fremmest i forhold til målgruppen, og
dernæst i forhold til emne, sprogbrug, identifikationsmuligheder, og det at børnelitteraturen,
ifølge Lars Handesten, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, har et didaktisk
sigte. Handesten definerer derfor børnelitteratur som en pædagogisk genre.
”Børn og unge skal underholdes, men først og fremmest belæres, som det fremgår af både
bøgerne og debatterne omkring dem.” 93
91 Weinreich, Torben (2001) s. 27
92 Weinreich, Torben (2001) s. 28 – 29
66