Anders Speciale 2008 - Forskning

Det at man ser sociologisk på børn er også en del af det nye paradigme. Førhen studerede man
børn ud fra pædagogiske og psykologiske discipliner.
Barndommen er, som der tidligere er blevet redegjort for, en permanent konstruktion i et
hvilket som helst samfund, og kan derved anskues som en social konstruktion.
Et nyt barndomsparadigme forsøger at gøre op med at barndommen blot er en form for
venteposition til det voksne liv. Barnet spiller en vital rolle i samfundet, både integreret i en
voksenstruktur, samt i forhold til samfundets instrumentelle del. 27
Som man sikkert allerede har lagt mærke til findes der indenfor barndomssociologien
dikotomier. I forhold til det præsociologiske og det sociologiske barn er der tydelige spor af at
der er sket et skift i forhold til definitionen af barndom og barnet; barnet er gået fra at være
passiv til at deltage aktivt i sin egen socialisering. Selv indenfor det nye paradigme kan man
spore dikotomier og divergenser. Her diskuteres barndommens oprindelse, er barndom et
samfundsmæssigt eller et individuelt (personligt) skabt fænomen? Man er dog til dels enige om
følgende: 28
- Børn skal studeres ud fra deres egen ret; børn udgør selv, uafhængigt af voksne, en
central forskningsenhed.
- Børn og barndom bør betragtes som et socialt fænomen, barndom er dermed socialt og
historisk konstitueret.
- Da barndom er et socialt fænomen, bør det være dennes autonomi der studeres. Børn
skal betragtes som ”beings” og ikke ”becomings”.
- Børn opfattes som sociale aktører, og børn har dermed en aktiv position i de
samfundsmæssige processer.
Følger man Jens Qvortrup så kan man opdele grundforskningen indenfor barndomssociologi
opdele denne i tre grundpositioner: 29
27 Qvortrup, Jens (1990b) Childhood as a Social Phenomenon, s. 10
28 Kampmann, Jan (2003) Barndomssociologi, s. 83
29 Kampmann, Jan (2003) s. 85
28