Anders Speciale 2008 - Forskning

- Tese 7: De fleste kompetencer er kontekstbestemte, dvs. de er brugbare i specifikke
situationer og sammenhænge. En undersøgelse af børns kompetencer bør derfor; a)
studeres i klart definerede kulturelle, sociale og fysiske kontekster, og b) studeres ud fra
specifikke typer af aktivitet. Barnet tilegner sig tidligt i sit liv såkaldte
domænespecifikke kompetencer. Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de i stand
til at bruge deres kompetencer på tværs af forskellige situationer.
- Tese 8: Funktionalitet i forhold til barnets udviklede kompetencer vil blive socialt
vurderet. Disse psykologiske vurderinger af børn er baseret på skrevne og uskrevne
pragmatiske overenskomster mellem kulturaktører og er med til at sikre, at barnet
fungerer på et socialt, personligt og intelligensmæssigt niveau. Vurdering vil tage
udgangspunkt i hvad man forventer at børn bør kunne. De normative afgørelser ændrer
sig over tid, i takt med at samfundet udvikler sig, således gør også de standarder man
måler et barns kompetencer ud fra.
- Tese 9: De kundskaber man gør sig i forhold til børn, vil have en efemerisk karakter, da
de anskues under kontekstualismens vinkel. De er dog stadig valide og kan dermed
fange en tidsepokes fortolkning af børns liv.
”Udvikling kendetegner de kvalitative og kvantitative transitioner, der gennem barndommen
gradvist gør et barn i stand til at håndtere de kompetencekrav, det stilles overfor i
hverdagslivets sociale dynamik. Udviklingsprocessen kan enten faciliteres eller bremses af et
kompliceret samspil mellem kulturelle forhold, sociale samspil og det enkelte barns
muligheder og begrænsninger.” 49
Ifølge Dion Sommer kan barndom ikke bare kategoriseres som et fænomen der er, men
snarere som en kulturel kategori, der underlægges forskellige fortolkninger, der igen er
bestemt af både historiske epoker og forskellige kontekster. 50
49 Sommer, Dion (1996) s. 36
50 Sommer, Dion (1996) s. 38
41