Anders Speciale 2008 - Forskning

Illustrationerne vil ofte bevæge sig fra læseretningen venstre mod højre, og oppefra og
ned, ligeledes vil vigtige personer og begivenheder sjældent anbringes i
midtermargenen.
- Personer vil ofte ses i totalbilleder, med momentvis skift til enten fuldtotal eller
nærbillede. Synsvinklen i illustrationerne vil ofte være i tredjeperson. Et direkte blik vil
være med til at aktualisere læserens identifikation med historiens hovedperson.
- Fotografier i billedbøger vil ofte optræde alene, eller som et element i en collage. De
mere naturalistiske og håndtegnede illustrationer vil optræde som stregtegninger med
blyant, pen, pastel eller akvarelfarver. Disse illustrationer er ofte med til at beskrive
enten en mere realistisk verden eller en fantasiverden, ofte vil disse også være
kombineret. Mere ekspressive eller subjektive udtryk ses ofte udført i forskellige
teknikker med brug af pensel og farve i mere flydende form. Mere abstrakte og
surrealistiske udtryk ses med stigende hyppighed i danske billedbøger.
Nina Christensen redegør også for at billedbogen til tide kan har en meget eksplicit
pædagogisk intention. Billedbøger har ofte haft det prædikat at den primære intention, netop
har været at introducere barnet til en række normer, og kan derfor siges at være med til at
præge barnets dannelse. Billedbogen viser sig dog ofte at være mere heterogen. F.eks. er der en
lang række værker der ikke har en primær pædagogisk intention. Der findes børnebøger med
mere almene litterære træk, og hvis visuelle side ligeledes har et mere komplekst udtryk. Man
kan redegøre for at billedbogen har tre fortællerformer: en visuel, en verbal og en auditiv, som
interagerer og er med til at forme fortællingen i en billedbog. 97
Den sidste jeg vil bringe på banen er Maria Nikolajeva. En af de ting der gennemgående
kritiseres hos de tre teoretikere er at børnelitteraturen ofte betragtes som en andenrangs
litteratur, eller en statisk genre.
97 Christensen, Nina (2003) s. 326 – 327
69