Anders Speciale 2008 - Forskning

markedskultur rettet direkte mod dem. Men ligesom voksne, så er børn kritiske forbrugere,
først og fremmest i forhold til hvad der er godt for dem, og om det er noget de bryder sig om.
Det vigtigste instrument i forhold til at få indblik i børns helt personlige kultur og deres
barndom er ved at se på legekulturen. Det er i de øjeblikke hvor børn er fordybet i legen, hvor
de er helt sig selv, uden indblanding fra nogen, at man kommer tættest på hvad barndom og
børns kultur er.
Torben Weinreich har en egentlig meget præcis definition af børnelitteratur, når han skriver
at det er litteratur skrevet og udgivet for børn.
Som det har været tilfældet med de tidligere forskningsfelter så er børnelitteraturen ofte
blevet set isoleret i forhold til anden litteratur. En af de måder man kan adskille
børnelitteraturen på er ved adaptation, det at litteraturen har et mål eller et sigte. Man kan sige
at adaptation er garant for et bestemt børnesyn, eller en forestilling om at børnelitteratur kan
have et kognitivt mål, f.eks. en videns- og læsefærdighed. Det kan dog også have et ikke-
kognitivt mål; dannelse. Børnelitteraturen har ofte også fået påduttet prædikatet didaktik. Det
didaktiske eller det at litteraturen har en tydelig pædagogisk intention har udgangspunkt i en
værdiladet forestilling om hvad børn er og bør være.
Ofte bruges begreber som didaktik og pædagogik til at ekskludere børnelitteraturen fra det
ellers fine litterære etablissement. Følger man dog Nina Christensen så anvender hun begrebet
poetik, det at skrive til børn på en speciel, pædagogisk intentionel, måde. Der skrives ud fra
hvor barnet er i livet, hvad det foretager sig i hverdagen, på den måde kan barnet identificere
sig med teksten. Man kan naturligvis også se didaktikken og pædagogikken som en form for
dannelse, at præsentere barnet for forskellige normer og værdier i samfundet.
Et element der har fyldt en del i det litterære afsnit er diskussionen om hvorvidt
børnelitteratur er kvalitet. Jeg har bl.a. redegjort for fire standpunkter, hvoraf tre af disse
isolerer børnelitteraturen fra øvrig litteratur. Den er blevet anklaget for at være for uoriginal
og for at have det samme gentagende motiv, Den er ligefrem blevet kaldt andenrangs litteratur.
90