Anders Speciale 2008 - Forskning

More documents

Recommendations

Info

netop dette, der er interessant i forhold til denne opgave; indholdsmæssigt kan man anskue forskellige diskurser som havende et iboende dikotomisk perspektiv, det at de er indholdsmæssigt forskellige, og når man foretager en diskursanalyse indenfor et begrebsfelt, således enten vil opløses eller udvides. Indenfor et givent felt vil man sagtens kunne finde diskurser, der har en kontradiktorisk karakter, hvor man prøver at afdække det samme begreb, men når frem til modsatte konklusioner. Man kan således også redegøre for, at diskurs har en hermeneutisk karakter, hvor begreber er til fri fortolkning, og dermed ikke kan optræde hegemonisk. Et andet interessant aspekt er netop sammenblanding af forskellige faglige discipliner. Dette har dog vist sig at skabe lidt forvirring. Diskurs anvendes da også i rigtig mange discipliner. Specielt har den været brugt indenfor sociologi, som en slags nedbryder af hegemoni. Netop opgøret med en hegemonisk opfattelse er et andet vigtigt perspektiv. Rent ontologisk kan man sige at diskursanalysen forsøger at afdække en række eksisterende objekter i samfundet, der hver især besidder en iboende ejendommelig identitet, som er struktureret op omkring sproget. Disse objekter har yderligere en social dimension, f.eks. en statslig, økonomisk, kulturel m.fl. 16 Diskursteoriens forudsætning er således, at hvert af disse objekter har sin egen ret og mening og dermed også sine egne strukturer, der dermed samtidig adskiller den fra de andre objekter. Et objekt kunne f.eks. være en ”stol”, altså noget man sidder på vil nogen mene, hvorimod andre ville have den overbevisning at en ”stol” var noget man satte blomstervaser på. Definitionen af objektet afhænger altså af det sæt af meninger og struktur den anskues fra. 17 Ved at analysere begrebet barndom ud fra fire forskningsfelter, vil jeg ende ud med fire repræsentationer af begrebet, fire diskurser. Det som er hovedkernen i analysen er hvorledes man sprogligt, inden for hver disciplin, konstituerer en fælles diskursiv orden. 16 Howarth, David (2000) s. 3 17 Howarth, David (2000), s. 8 – 9 18
Det interessante ved analysen, og selve målet, er at finde frem til et bud på et fuldstændigt barndomsbegreb. Vil analysen af de fire perspektiver komme frem til samme konklusion, og dermed være enige om hvad barndom er? Min forudsættende hypotese i forhold til analysen er at med så fire, umiddelbart så forskellige forskningsfelter, vil diskursanalysen have to mulige konklusioner; enten vil den opløse de fire discipliner, og dermed danne et fælles signifikant for begrebet barndom, eller de vil udvide sig og forblive forskellige. Dette skal naturligvis ikke ses som en hæmsko for opgaven, men mere som det ståsted hvorved opgaven begynder. Dermed betragter jeg også opgaven som en epistemologisk proces, hvor alt eller ligefrem intet kan forandres. 19
Page 1 and 2: Hvis barndom? - En diskursiv unders
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Abstract 2 Indl
Page 5 and 6: Børnekonventionen gælder for alle
Page 7 and 8: 4| Metode I denne opgave vil jeg be
Page 9 and 10: - Klart og tydeligt behandle områd
Page 11 and 12: Diskursteori Diskurs kan kort beskr
Page 13 and 14: - Diskurser har som formål at afgr
Page 15 and 16: Laclau mener også, at der til selv
Page 17: ”Diskurs er sprogbrug og brug af
Page 21 and 22: - Herefter vil jeg tage udgangspunk
Page 23 and 24: omformning af disse til reflekteren
Page 25 and 26: epistemologisk i forhold til børn,
Page 27 and 28: Man kan redegøre for at der er ske
Page 29 and 30: 1) Barndommen er her og nu, og skal
Page 31 and 32: Følger man endvidere Dion Sommers
Page 33 and 34: Jeg har i dette afsnit redegjort fo
Page 35 and 36: teoretiske bøger har simpelthen et
Page 37 and 38: Det næste begreb jeg vil redegøre
Page 39 and 40: Ligeledes har teologiens diskontinu
Page 41 and 42: - Tese 7: De fleste kompetencer er
Page 43 and 44: tanker og teorier, der findes om b
Page 45 and 46: Der er tidligere i dette afsnit ble
Page 47 and 48: skal opfattes som en kulturel kateg
Page 49 and 50: Børnekultur er som begreb meget br
Page 51 and 52: ”Legekulturen er et medie, hvorig
Page 53 and 54: ”Gennem disse udtryksformer blive
Page 55 and 56: Den næste teoretikere jeg vil brin
Page 57 and 58: signifikant om børns kultur. Det e
Page 59 and 60: påpeger Buckingham at børn i det
Page 61 and 62: Barndomsbegrebet - litterært Det l
Page 63 and 64: Hovedvægten lægges på den skrevn
Page 65 and 66: Når en forfatter gerne vil påvirk
Page 67 and 68: Nina Christensen anfægter Handeste
Page 69 and 70:
Illustrationerne vil ofte bevæge s
Page 71 and 72:
Ifølge Nikolajeva kan man anskue b
Page 73 and 74:
- Forfatterorienterede/ ekspressive
Page 75 and 76:
moraliserende karakter. På den and
Page 77 and 78:
forsøgte man sig med statslige til
Page 79 and 80:
Der sker et skift i forhold til bø
Page 81 and 82:
arndommen ikke fremstillet som en t
Page 83 and 84:
Udtrykket i både ”Palle alene i
Page 85 and 86:
Følger man f.eks. Kampmann så red
Page 87 and 88:
kompetencer. Jo ældre børn bliver
Page 89 and 90:
Når man taler om kultur er en af d
Page 91 and 92:
Forskningsmæssigt har nogle forske
Page 93 and 94:
- En konstruktivistisk vinkel; barn
Page 95 and 96:
7| Konklusion Jeg har i opgaven red
Page 97 and 98:
Den kulturelle kategori i forhold t
Page 99 and 100:
Corsaro, W. A. (2002). Barndommens
Page 101 and 102:
Prout, Alan. (2003). Barndommens kr
Page 103:
Skønlitteratur Hoffmann, Heinreich
show all

Anders Speciale 2008 - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?