Anders Speciale 2008 - Forskning

omformning af disse til reflekterende subjekter. Dette anses som gevinsten og
retfærdiggørelsen af de voksnes hegemoni. Derved bliver barndom et yderst vigtigt forstadie til
det at blive ”voksen”, og opnår dermed såkaldte voksne kompetencer.
Det ubevidste barn: denne opfattelse lægger sig tæt op af den freudianske tankegang, nemlig de
tre velkendte elementer; id, jeg og overjeg. Her er det specielt id’et der er interessant. Id’et står
for det primitive og de libidinøse (basale) drifter. Dette bringer endnu engang opfattelsen om
det onde barn i spil igen. Barndommen handler derved på ny om at styre uden om ondskaben,
det ubevidste. Id’et overvåges af barnets jeg, som adfærdstilpasser barnet.
Gennemgangen af det præsociologiske barndomsbegreb viser at det tydeligt er et divergent
begreb med modstridende definitioner og motiver. Historisk set har der været forskellige
diskurser i spil, som godt nok har kredset om det samme emne, men som må opfattes
dikotomiske i deres udtryk.
I de netop beskrevne diskurser af det præsociologiske barn er det tydeligt at beskæftigelsen
med barndomsbegrebet bestemt ikke er ny. I forhold til det præsociologiske og sociologiske
barndomsbegreb, og det paradigmeskift dette skaber, er der naturligvis en overgang.
Overgangen bliver et brud med den tidligere epistemologiske tilgang, og handler, som i den
allertidligste af de præsociologiske tilgange, om socialisering. 19
Det netop beskrevne er fuldt ud klar over de biologiske aspekter, og pointen er da i
modsætningen til hvad barnet naturligt/ biologisk er, også hvad samfundet naturligt forlanger
af barnet.
Det sociologiske barn har fire måder hvorpå det konstitueres sociologisk: 20
19 James, Alison, Jenks, Chris og Prout, Alan (1999), s. 36
20 James, Alison, Jenks, Chris og Prout, Alan (1999), s. 40 – 52
23