Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

Diskoskasteren. I denne henseende er Mapplethorpes fotografi et andet sted, idet der er tale
om en inspiration frem for en direkte gengivelse, da figurens stilling minder mere om en
kuglestøder end en diskoskaster. Riefenstahl og Mapplethorpe er begge fascineret af det
æstetiske og skønne i den atletiske og veltrænede krop. De dyrker begge den ideelle og
smukke krop i deres værker. Der er således mange ligheder hos dem, men hvor Riefenstahl
bruger den antikke atletfigur i en sammenstilling med samtidens atleter og fortrinsvis viser
den ariske europæiske mandsfigur, forskyder Mapplethorpe den kontekstuelle ramme, idet
atletfiguren i hans billeder er en ”homoseksuel” sort mand.
Billederne fra Black Book kan ses som en undersøgelse og et studie af mandekroppen. De er
en undersøgelse af den nøgne sorte mand, der derved kommer ind og bliver repræsenteret på
kunstscenen. Ifølge Kobena Mercer er Mapplethorpe banebrydende i sit motivvalg, da det er
første gang, at den nøgne sorte mand bliver repræsenteret i den vestlige kunsthistorie og
bliver ophøjet som et æstetisk ideal:
”The mytological figure of ”the Negro,” who was always excluded from the good, the true and the
beautiful in Western aesthetics on account of his otherness, now comes to embody the image of
physical perfection and aesthetic idealization in which Western culture constructed its own self-
image. 20
Mercer beskæftiger sig udelukkende med Mapplethorpes billeder af nøgne sorte mænd. Han
ser i sin tekst Reading Racial Fetishism: The Photographs of Robert Mapplethorpe
Mapplethorpe som umiddelbart sættende lighedstegn mellem sort/nøgen mand og et
erotisk/æstetisk objekt. 21 Mercers tekst om Mapplethorpe er speciel, idet den består af
sammenskrivningen af to tekster. Den første indeholder en kritisk læsning af Mapplethorpe og
brugen af og objektliggørelsen af motivet. Senere revurderer han sine tolkninger og løsner op
for en mere positiv læsning. I sin første læsning af billederne ser Mercer Mapplethorpes
billeder som indeholdende en ambivalens omkring kolonial fantasi, en balancering imellem
seksuel idealisering af den racemæssige anden og et forsvar for identiteten af den hvide
mands ego. Mercer ser tre diskrete kamerakoder som værende kendetegnende for
Mapplethorpes billeder. Den første er den skulpturelle kode, hvor fokus er på kunstnerisk
nøgenhed med reference til den kunsthistoriske tradition. Der er en reference til den
20 Kobena Mercer, ”Reading Racial Fetishism: The Photographs of Robert Mapplethorpe” in: Welcome to the
Jungle. New Positions in Black Cultural Studies, Routledge, New York, 1994, p. 201.
21 Ibid. p.174.
12