Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

I slutningen af 1930’erne bliver det amerikanske fotografi inspireret af den tyske Neue Sachlichkeit og udvikler sig yderligere i formalistisk retning. Det er en bevægelse, der som udgangspunkt er centreret omkring maleri og karakteriseret ved sit fokus på omhyggeligt udarbejdede detaljer. I fotografiet indoptages den nøgterne realisme og betoningen af motivets grafiske former. Billederne fremstår som skarpt fokuserede nærbilleder. 43 Det er en fotografisk tradition, der dyrker et hyperblankt varefotografi, close-up, der udmunder i abstraktion. Karl Blossfeldt er, med sine planteformer fotograferet tæt på med en neutral baggrund, som omkranser og fremhæver motivet, et godt eksempel på denne tradition. Det iscenesatte fotografi er et postmoderne fænomen, der er i opposition til det højmodernistiske fotografi og renhedsbestræbelserne, der ligger i denne æstetik. Det ses fra slutningen af 1960’erne. Det iscenesatte fotografi introducerer det narrative og det teatralske i en fotografisk sammenhæng. Det er inspireret af litteratur, skulptur, film, teater og er i den forbindelse i direkte opposition til det puristiske formsprog, som er kendetegnende for modernismens formsprog og æstetiske kriterier. Det arbejder imod modernismens idé om det lukkede og autonome værkbegreb, idet det er et åbent værk, der korresponderer med andre værker og det vedkender sig det iscenesatte i mediet. Der er fokus på fotografiet som en manipuleret konstruktion og der forekommer ingen direkte gengivelse af virkeligheden. 44 De to amerikanske fotografer Cindy Sherman og Joel-Peter Witkin er væsentlige indenfor denne fotografiske tendens. I forsøget på at placere Mapplethorpes billeder indenfor fotografihistorien er det højmodernistiske fotografi og det iscenesatte fotografi de to væsentligste fotografiske retninger, da billederne synes at indeholde elementer fra begge typer fotografi. Indenfor det højmodernistiske fotografi ses en vægtning af mediet som værende noget ”rent.” Der er tale om en fotografisk fremmedgørelse af tingen ved en abstraktion mod ren form. Motivet bliver på grund af denne abstraktion til et mønster. Edward Westons Nude, 1925 (ill.8) er et illustrativt eksempel på denne tradition. Kvindens ansigt, skuldre og ben er udenfor billedrammen og fokus er på kroppen. I kraft af dette fokus på og close-up af hendes torso, reduceres kroppen til form. Hendes ryg er som en bølgende linie, der løber gennem billedet. I Mapplethorpes billede Lisa Marie, 1987 (ill.9) ses et close-up af en kvindekrop med navle og bryst som det centrale. Der er med kameraets placering og udsnittet af kroppen fokus på 43 Andersen, pp.94-98 og Sandbye, p.92. 44 Sandbye, pp.96, 190-191. 20
kroppens linier, og billedet trækker i denne sammenhæng veksler på Westons billede og det højmodernistiske fotografi. Mapplethorpe kan med sine billeder umiddelbart synes som udelukkende værende eksponent for det højmodernistiske fotografi. Billederne er æstetiske, idet den tekniske kvalitet er på et højt niveau. Et særligt kendetegn i billederne er fokuset på lys/skygge effekten. Billedernes sort/hvide karakter bevirker, via lys/skygge fokuseringen, en skarp kant på det formelle niveau. For at uddybe undersøgelsen af billedernes placering indenfor den fotografiske tradition kan det i den henseende være givtigt at se et af Mapplethorpes billeder i en sammenligning med et billede af Man Ray (1890-1976), der i kraft af sin position, som en af de væsentligste eksponenter indenfor det surrealistiske fotografi og med sine motiver af den nøgne krop, udgør et ideelt sammenligningsgrundlag. Man Rays billede Retour à la raison (1923) (ill.10) forestiller en nøgen kvindekrop set lidt fra siden. Kvindens torso er i fokus, da alt andet befinder sig uden for billedet. Frem for at blive reduceret til ren form, får kvindekroppen et surrealistisk udtryk via gardinets linier, der med lyset fra vinduet aftegnes på kroppen. Mapplethorpes billede Vibert, 1984 (ill.11) er et close-up af en ryg. Lyset falder ind, så det øverste af rygsøjlen markeres med en bred mørk streg. Lysindfaldet fremhæver skulderbladets struktur med en række tværgående mørke linier. Lys/skygge virkningen i billedet bevirker motivets lighed med noget botanisk, mere præcist et blad. Kroppen virker da mere som en sammensmeltning med en plante, end værende en ren form. Lysindfaldet på kroppen leder tanken hen på en dobbelteksponering, hvilket dog ikke er tilfældet, som er en brugt metode indenfor bl.a. det surrealistiske fotografi. I begge billeder er kroppen som følge af lysets virkning blevet til noget andet end bare ren krop eller form. Det er det, der adskiller denne type fotografi fra det puristiske højmodernistiske fotografi. Mapplethorpes billede minder, via det effektfulde ved lysets indfald på kroppen, om det surrealistiske fotografi. Man Rays billede er tøjlet en del i forhold til det surrealistiske fotografis udtryk, da der hverken er benyttet dobbelteksponering, solarisering eller negativ/positiv kontraster for at få et drømmende udtryk. De surrealistiske fotografers værker benytter iscenesættelse, gengiver mytiske eller seksuelle fantasier, viser nøgne kroppe, benytter udklædning, eller viser personer, som bærer masker. Lektor i moderne kultur og kunstkritiker Mette Sandbye fremhæver det surrealistiske fotografi som indeholdende mange af de elementer, som det senere iscenesatte fotografi benytter. Mange af 21
Page 1 and 2: § 41 Kandidatspeciale Vejleder: La
Page 3 and 4: 1. Indledning......................
Page 5 and 6: den amerikanske teoretiker Judith B
Page 7 and 8: Mapplethorpe starter på The Pratt
Page 9 and 10: nationale fondsmidler NEA (National
Page 11 and 12: 1.2. Den klassiske inspiration i Ma
Page 13 and 14: idealiserede fysiologi hos den græ
Page 15 and 16: On the one hand, my angry emphasis
Page 17 and 18: dette tabte motiv, som hun i sine b
Page 19: 1.3. Mapplethorpes fotografier mell
Page 23 and 24: Billedet spiller på de stereotyper
Page 25 and 26: kunstfotografiet. Billederne indtag
Page 27 and 28: Mapplethorpes billeder er trods der
Page 29 and 30: Butler benytter Foucault som inspir
Page 31 and 32: seksualitet. I billederne optræder
Page 33 and 34: afklædt mand, der er iscenesat for
Page 35 and 36: Billedet Self-portrait, 1973 (ill.2
Page 37 and 38: til det sminkede ansigt enhver rela
Page 39 and 40: kunstnerisk perspektiv værdier og
Page 41 and 42: I billederne af Lyon ses en leg med
Page 43 and 44: fotograferedes forsvar. Teksten er
Page 45 and 46: som historisk referenceramme og som
Page 47 and 48: ligeberettigelse for homoseksuelle.
Page 49 and 50: fotografier i relation til værker
Page 51 and 52: som type. Mapplethorpe og Warhols v
Page 53 and 54: der har tegnet henover dem, så de
Page 55 and 56: ”Most of the people in S&M were p
Page 57 and 58: tage noget af udsynet fra det centr
Page 59 and 60: mellem to former for nøgenhed, der
Page 61 and 62: 3.6. Jeff Koons og brugen af den po
Page 63 and 64: iscenesættelser via deres værker
Page 65 and 66: produktion. Billedet af den 3-årig
Page 67 and 68: gengivelserne af de seksuelt eksper
Page 69 and 70: 4. Konklusion Jeg har i specialet u
Page 71 and 72:
6. Litteraturliste Andersen, Charlo
Page 73 and 74:
Raun, Tina, Identitetskonstituering
Page 75 and 76:
ill.2 Robert Mapplethorpe: Phillip
Page 77 and 78:
ill.8 Edward Weston: Nude, 1925 ill
Page 79 and 80:
ill.16 Joel-Peter Witkin: Leda, Los
Page 81 and 82:
ill.23 Robert Mapplethorpe: Self-po
Page 83 and 84:
Ill.31 Robert Mapplethorpe: Lisa Ly
Page 85 and 86:
ill.38 Andy Warhol: Sex Parts, 1978
Page 87 and 88:
ill.43 Robert Mapplethorpe: Jim and
show all

Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?