Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

køn i forbindelse med den fotografiske optagelse. Denne leg med køn er en slags cross-over,
hvor både det maskuline og det feminine er i fokus, men ofte i kontrast til hinanden.
Billederne af Lyon er indholdsmæssigt på grænsen, idet hun er kvinde i en mandsdomineret
verden – endda en verden forbeholdt afroamerikanske mænd. I Mapplethorpes billeder af
hende bliver hun det også som motiv. Mapplethorpe udfordrer grænserne mellem kønnene
med billederne af Lyon. Hun kan ses som en kvindelig pendant til ham selv – i hans leg med
kønnet i selvportrætterne, men også som en parallel til de afroamerikanske mænd han også
har fotograferet, i form af en hyldest til det perfekte i menneskekroppen.
Som motiv er Lyon interessant, idet hun med denne bevægelse indenfor kønnene sætter sit
køn, men også de gængse opfattelser, der er omkring kønnet, i spil og derved med reference
til Judith Butler foretager kønsballade, dog indenfor det fotografiske medie og Mapplethorpes
iscenesættelse af hende. Billederne af Lyon kan i den sammenhæng ses i relation til Nan
Goldins billeder, der netop er centreret omkring køn og performativitet, men hvor Lyons
kønsposition kommer til udtryk i kraft af en iscenesættelse foran kameraet, er Goldins billeder
en dokumentation af personerne i hendes omgangskreds.
En anden kvinde Mapplethorpe fotograferer over en længere periode er poet, sangskriveren
og sangerinden Patti Smith, som er hans nære veninde fra studietiden på Pratt Institute i
Brooklyn. De bor i en periode sammen blandt andet på Hotel Chelsea på Manhattan, der på
det tidspunkt blev frekventeret af tidens prominente navne. De forbliver venner frem til
Mapplethorpes død.
Billederne af Smith er interessante, idet hun er den eneste person, der figurerer i flere af
Mapplethorpes billeder over en årrække. Billederne af Lyon tages over en periode på cirka to
år. Smith er via sit nære venskab med Mapplethorpe en gennemgående og vigtig figur i hans
liv og omgangskreds. I mange af billederne fornemmes den nærhed og fortrolighed, der er
karakteristisk for deres forhold og som giver anledning til at betegne dem som ”soulmates.”
Et eksempel på det specielle forhold mellem dem kan ses i et billede som Patti Smith, Don’t
Touch Here, 1973 (ill.32). Billedet består af fire billeder af Smith i hvid skjorte stående opad
en hvid væg. I midten figurerer tekststykket, der følger med, som beskyttelse for de endnu
ufremkaldte billeder i polaroidpakken. Teksten ”Don’t Touch Here” er desuden inddraget i
billedets titel. Billederne er individuelt indrammet i den æske polaroidbillederne ligger i og
efterfølgende sat op i en ramme. Den nærhed, der har været mellem den portrætterede og
fotografen kan fornemmes i billedet og det understreges yderligere af teksten. Ordene, der
stammer fra fabrikanten, skal her læses som enten fotografens beskyttende omsorg eller den
42