Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

Billedet Self-portrait, 1973 (ill.24) er uskarpt forårsaget af Mapplethorpes bevægelse foran
kameraet. Kunstnerens mund anes værende åben med udrakt tunge. Billedet er forsynet med
en sort og rød ramme i læder. Rammens materiale og kunstnerens næsten nøgne overkrop
med en tætsiddende lædervest, der kun delvist dækker brystet, peger mod det homoseksuelle
miljø. Igen er rammen væsentlig, hvilket er tilfældet i mange af de tidlige billeder, som
supplement til det fotografi, det indrammer. Mapplethorpes sløring af sit ansigt og billedets
beskæring konnoterer en handling uden for billedrammen, der kunne være et udtryk for
seksuel nydelse, mere end det er tilfældet med selvportrættet med pisken. I billedet ses en
ageren foran kameraet, der er tale om en iscenesættelse af en mere rå maskulinitet end i
billedet med den grønne ramme.
I Self-portrait, 1980 (ill.25) kigger Mapplethorpe mod kameraet. Der er fokus på ansigtet. En
stor pels dækker hans hals og skuldre og udfylder billedets nederste del. Det feminine
understreges via makeup og pels. Pelsen og håret omkranser ansigtet. Han har et glimt i øjet
og et smil på læben, der indikerer kunstnerens iscenesættelse af og leg med sin femininitet.
Billedet viser kunstneren fra en mere humoristisk side. Man kan konstatere, at billederne til
trods for det seriøse i motivvalget indeholder humor og billedet her understreger dette.
Det kan være instruktivt at sammenligne Mapplethorpes selvportrætter med værker af Cindy
Sherman. Sherman lader aldrig sit eget jeg komme til syne, hvorimod Mapplethorpe altid
viser sig selv – også i de tilfælde, hvor han er klædt som kvinde. Sherman afslører ikke sig
selv, Mapplethorpe derimod er sig selv. Et væsentligt aspekt i forbindelse med Mapplethorpes
billeder, er den ærlighed, der altid er tilstede i motivet. Sherman fokuserer ofte på det
konstruerede i billederne ved fx at lade ledningen fra selvudløseren være synlig som i Untitled
Film Still # 10 (ill.13), hvor den ses stikkende ud under frakken og herved understreges
fiktionen i billedet. Hos Sherman ses en leg med den kvindelige identitet som en konstruktion.
Hendes billeder er centreret omkring femininitet som maskerade, idet hun glider fra den ene
figur til den anden uden at afsløre sig eget jegs væsen. Sherman problematiserer ikke kønnet
på samme måde som Mapplethorpe. Hun iscenesætter sig i forskellige roller i forhold til et
overordnet tema. Mapplethorpe undersøger forskellige sider af sin egen homoseksualitet.
Sherman viser ikke noget, der har med personen Sherman at gøre. Hun afslører ikke sin egen
identitet. Mapplethorpes selvportrætter er alle centreret omkring hans person og mange
omhandler hans seksualitet. Mapplethorpe viser sin egen nøgenhed som fx sin bagdel i
billedet med pisken. Sherman viser ikke sin egen nøgenhed, selvom de figurer hun
iscenesætter sig som er nøgne. Det ses fx i hendes serie af historiske portrætter, hvor kroppens
35