Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

I billederne af Lyon ses en leg med forskellige roller. Der er fokus på det feminine hos hende,
men ofte i sammenhæng med hendes fysiske styrke, som en kontrast der giver motivet
dynamik. Billedet af Lyon med sort slør og sort korsagelignende overdel (ill.31) er et
eksempel på denne kontrast. Den store hat med slør og hvide blomster, samt den tætsiddende
top understeger det feminine. Hendes positur er maskulin, idet hun er bevidst om sin fysiske
styrke via den spændte højre arm. Sløret utydeliggør hendes ansigt. Billedet leger med
konventionerne forbundet med et typisk brudebillede, men hvor alt i billedet er i kontrast
hertil. Der er tale om en omvendt diskurs i forhold til forestillingen om den hvide brud og de
konventioner om kvindelighed og uskyld, der er forbundet hertil. Her er en sort brud, der
maner alle forestillinger om kvindelig fysisk sårbarhed til jorden. Ansigtets sløring kan give
beskueren et øjebliks tvivl omkring den portrætteredes biologiske køn, idet kroppens
fysiognomi ikke umiddelbart indikerer femininitet, men må siges at være på grænsen mellem
kønnene. Lyon har sit eget koncept omkring sin krop og for den kvindelige krops prototype i
1980’erne, som værende hverken maskulin eller feminin, men feline. 80 Et begreb, der netop
placerer hende imellem de to køn. Mapplethorpe fokuserer i billederne både på det maskuline
og det feminine i Lyons krop og i hendes fremtoning. Fremstillingen af hende kan ses som en
parallel til den leg med kønnet, som han benytter i sine egne selvportrætter.
I billederne af Lyon er der fokus på kønnet som en konstruktion og der ses ofte en leg med
kønnet i de forskellige iscenesættelser. Man kan fremhæve at Lyon, som motiv, viser den
anden side af den kvindelige seksualitet. Hun viser en anden side af den kvindelige frigørelse,
men også af kvindeligheden som begreb. Hun er indbegrebet af den stærke kvinde, som er
fyldt af en erotisk selvsikkerhed og seksuel ubarmhjertighed. Dette understreges af hendes
mandlige fysiske styrke sat overfor en yderst feminin udstråling og iscenesættelse. Hun kan
ses som en reference til, eller en manifestation af den type menneskefigur, der ses hos
Michelangelo i Renæssancen, der i sine værker udformede begge køn med maskulin
muskulatur.
Lyon er oplagt at se i lyset af Judith Butlers postmoderne teori omkring køn og
performativitet, idet hun som kvinde via sin sport træder ind på noget der oprindeligt var
forbundet med og forbeholdt mænd. Hun illustrerer, som Butler fremhæver, at kønnet udgøres
af en række løse tegn, der er påhæftet et subjekt. Hun leger med forestillingen om kønnet som
socialt konstrueret, med et biologisk køn som kerne, men hvor det ydre, det sociale køn
kommer til udtryk både i fysisk arbejde med kroppen og via klædedragten. Hun performer sit
80 Ibid. p.12.
41