Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

der således forskønner naturen. Den ”naked” krop transformeres via kunsten til ”nude.” Clark påpeger, at kroppen forskønnes og idealiseres i den kunstneriske gengivelse, idet: ”A mass of naked figures does not move us to empathy, but to disillusion and dismay. We do not wish to imitate; we wish to perfect.” 114 Det pornografiske billede viser den ikke-idealiserede krop med alle dens ikke-idealiserede detaljer. Derfor er det pornografiske billede i denne sammenhæng ikke ”nude,” men ”naked.” Det pornografiske billede kan ud fra Clarks begreber ikke være kunst. Mapplethorpe søger med sine billeder at få et pornografisk (naked) indhold ført over i kunsten og accepteret som kunstnerisk ”nude.” Barthes begreber omkring det erotiske og det pornografiske billede kan til en vis grad sidestilles med Clarks begreber omkring naked/nude. Begge teoretikere transformerer på hver deres måde henholdsvis det afklædte og pornografiske over i en anden kategori. Barthes forskyder det til det erotiske og Clark fører det ind i ”nude”- kategorien. De to kategorier kan ikke direkte sidestilles, da ”nude” ikke er erotisk, men den nøgne krop i en idealiseret form. Det erotiske billede er kunst ifølge Barthes, men ikke på den klassiske ”nude” måde som hos Clark. I Mapplethorpes billeder bliver der således fokus på overlejring via de forskellige genrer, hvilket både Barthes og Clarks begreber eksemplificerer. Barthes søger at få Mapplethorpes billeder til at passes ind i ”nude”-kategorien, ved at få dem ind under den erotiske kategori. Det maner til et skred i de traditionelle kategorier, da nude ikke er erotisk. Billederne lader sig ikke uden videre putte ind i deres kategorier. ”Naked” og pornografisk kan muligvis godt sidestilles, men Mapplethorpes billeder kan ikke uden videre puttes ind i denne kategori. De kan heller ikke puttes ind i en ren ”nude”-kategori, da ”nude” er en idealiseret kunstnerisk form, hvor Mapplethorpes billeder har et pornografisk indhold – udtrykt i en ”nude” form. Det er vigtigt med fokus på denne overlejring, da det er et væsentligt aspekt ved billederne og deres force. Det er det der gør dem interessante i en kunsthistorisk kontekst. I det næste afsnit vil jeg se på et par billeder af Jeff Koons, der ligesom Mapplethorpe arbejder med motiver fra pornografien. Koons er som Mapplethorpe ofte repræsenteret i sine billeder. 114 Ibid. p.6. 60
3.6. Jeff Koons og brugen af den pornografiske ikonografi i en kunsthistorisk kontekst En anden væsentlig kunstner, der også opererer indenfor pornografiens diskursive felt indenfor en kunstfotografisk og kunsthistorisk kontekst, er amerikanske Jeff Koons (f.1955). I billedserien Made in Heaven fra starten af 1990’erne, tager han motiver op fra 1990’er pornoikonografi og gennemspiller de matricer, der er heri, som billedet Manet Soft, 1991 (ill.47) er et eksempel på. Koons figurerer selv sammen med sin kone Ilona Staller, som er tidligere pornostjerne, i sine billeder. Billederne indsættes efterfølgende i kunstinstitutionen. Billederne refererer via deres titler, der peger på værker af bl.a. Édouard Manet, på deres tilhørsforhold til kunsthistorien. Koons agerer, som Mapplethorpe, selv i sine billeder. Koons’ billeder er, i modsætning til Mapplethorpes, i et meget stort format. Pornobilleder er som regel små, da de skal tilpasses diverse magasiner. Koons’ billeder gengives dog i et lille format i udstillingskatalogerne og deres reference til de pornografiske billeder tydeliggøres herved. Koons værker har tilsyneladende ikke ført til de samme diskussioner og udstillingsmæssige kontroverser i politisk regi, som det er tilfældet hos Mapplethorpe. 115 En af grundende til at Koons billeder ikke har medført de store politiske protester kan være, at motiverne er holdt indenfor den heteroseksuelle diskurs. Fokus er på forholdet mellem mand og kvinde. I konstellationen med de andre værker han har lavet er Made in Heaven-serien det eneste, der eksplicit er centreret omkring det pornografiske. Et andet vigtigt aspekt er, at det er kunstnerens kone, der indtager en væsentlig rolle i motivet. I et af billederne er Koons iscenesat som Adam. Han indoptager ikonografien fra Michelangelos loftsmaleri fra Det Sixteenske Kapel i Rom. Ilona Staller iscenesættes som en moderne tolkning af Eva, en tolkning som understøttes af titlen på projektet. Hun antager i kraft af sin fortid som pornostjerne en form for ready-made, som Rune Gade fremhæver i Staser. Koons overtager den pornografiske æstetik så godt som ubearbejdet og indsætter den i en ny kontekst – kunstinstitutionen. Det er denne transformatoriske akt, der er Koons´ værk. 116 Koons’ værk ligger i den henseende i forlængelse af Marcel Duchamp, der i 1917 får værket Fountain indlemmet i kunstinstitutionen. Koons udfordrer og kritiserer kunstinstitutionen, i kraft af sin transformatoriske akt, idet han indoptager readymaden og henviser til Manet, forholder han sig til de problematikker disse værker i sin tid gennemgik indenfor kunstinstitutionen. 115 Rune Gade fremhæver, at Koons kunstmuseale turné i 1992-1993 forløb uden større protester eller indgreb fra myndighedernes side, selv om billedmaterialets fremvisning faktisk var i strid med lovgivningen, Gade, Staser, Op.cit. p. 264. 116 Ibid. 61
Page 1 and 2:
§ 41 Kandidatspeciale Vejleder: La
Page 3 and 4:
1. Indledning......................
Page 5 and 6:
den amerikanske teoretiker Judith B
Page 7 and 8:
Mapplethorpe starter på The Pratt
Page 9 and 10: nationale fondsmidler NEA (National
Page 11 and 12: 1.2. Den klassiske inspiration i Ma
Page 13 and 14: idealiserede fysiologi hos den græ
Page 15 and 16: On the one hand, my angry emphasis
Page 17 and 18: dette tabte motiv, som hun i sine b
Page 19 and 20: 1.3. Mapplethorpes fotografier mell
Page 21 and 22: kroppens linier, og billedet trækk
Page 23 and 24: Billedet spiller på de stereotyper
Page 25 and 26: kunstfotografiet. Billederne indtag
Page 27 and 28: Mapplethorpes billeder er trods der
Page 29 and 30: Butler benytter Foucault som inspir
Page 31 and 32: seksualitet. I billederne optræder
Page 33 and 34: afklædt mand, der er iscenesat for
Page 35 and 36: Billedet Self-portrait, 1973 (ill.2
Page 37 and 38: til det sminkede ansigt enhver rela
Page 39 and 40: kunstnerisk perspektiv værdier og
Page 41 and 42: I billederne af Lyon ses en leg med
Page 43 and 44: fotograferedes forsvar. Teksten er
Page 45 and 46: som historisk referenceramme og som
Page 47 and 48: ligeberettigelse for homoseksuelle.
Page 49 and 50: fotografier i relation til værker
Page 51 and 52: som type. Mapplethorpe og Warhols v
Page 53 and 54: der har tegnet henover dem, så de
Page 55 and 56: ”Most of the people in S&M were p
Page 57 and 58: tage noget af udsynet fra det centr
Page 59: mellem to former for nøgenhed, der
Page 63 and 64: iscenesættelser via deres værker
Page 65 and 66: produktion. Billedet af den 3-årig
Page 67 and 68: gengivelserne af de seksuelt eksper
Page 69 and 70: 4. Konklusion Jeg har i specialet u
Page 71 and 72: 6. Litteraturliste Andersen, Charlo
Page 73 and 74: Raun, Tina, Identitetskonstituering
Page 75 and 76: ill.2 Robert Mapplethorpe: Phillip
Page 77 and 78: ill.8 Edward Weston: Nude, 1925 ill
Page 79 and 80: ill.16 Joel-Peter Witkin: Leda, Los
Page 81 and 82: ill.23 Robert Mapplethorpe: Self-po
Page 83 and 84: Ill.31 Robert Mapplethorpe: Lisa Ly
Page 85 and 86: ill.38 Andy Warhol: Sex Parts, 1978
Page 87 and 88: ill.43 Robert Mapplethorpe: Jim and
show all

Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?