Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

Hermes, fra 1988 (ill.7) er et close-up af skulpturens hoved set i profil. Skulpturen er
overbelyst så alle detaljer og skygger er udvisket og dens hvide overflade står i en kontrast til
den helt sorte baggrund. Figurens profil står skarpt aftegnet i mødet med baggrunden. Billedet
viser fascinationen af antikken ved den direkte gengivelse ved afbildningen af Hermesfiguren,
der minder mere om Riefenstahls gengivelse af og kobling til Diskoskasteren, frem for den
mere antydede inspiration, der er tilfældet i Mapplethorpes billede af Phillip Prioleau. I
billedet af Phillip Prioleau er det dyrkelsen af kroppen som skøn form, der er det essentielle
og i den henseende er Riefenstahls og Mapplethorpes udgangspunkt det samme. Det er
derimod måden de gør det på og deres motiver der er forskellige.
I det foregående har fokus været på Mapplethorpes fascination og inspiration fra antikkens
kunst. I forhold til Mapplethorpes brug af den nøgne sorte mand som et skønt, æstetisk objekt
blev Mapplethorpes værker set ud fra Kobena Mercers teori omkring objektliggørelsen af den
nøgne sorte mand, men også i forhold til at denne objektliggørelse, som Mercer umiddelbart
så i billederne, kunne forenes med hans intersektionalitetsorienterede teori omkring
anerkendelsen af minoritetsgrupper. Mapplethorpe arbejder således ud fra antikkens ideal
omkring en dyrkelse af den ideelle og skønne krop, samtidig med at han bryder med den
traditionelle opfattelse af motiv og kunstnerrolle. Da den konventionelle nøgne figur i den
vestlige kunsthistorie er den nøgne hvide kvinde, forskyder Mapplethorpe, ifølge Mercer,
fokus til at se den nøgne sorte krop som et abstrakt smukt objekt. På denne måde bliver den
sorte mand repræsenteret i den vestlige kunsthistorie, så Mapplethorpe formår trods sit
klassiske og stiliserede formsprog at være banebrydende og nyskabende i en indholdsmæssig
kontekst. Riefenstahls afrikabilleder har motivmæssigt en række ligheder med Mapplethorpes
billeder i kraft af dyrkelsen af den nøgne krop, men det væsentligste fællestræk er deres
reference til billedet af George Rodger – for Riefenstahl som inspiration til Nubien-projektet
og Mapplethorpe i forhold til hans billeder indenfor den homoerotiske scene og den nøgne
sorte mand.
For at søge at placere billederne indenfor de mere overordnede fotografiske termer vil jeg i
det følgende se på Mapplethorpes billeder i relation til fototraditionen med fokus på deres
placering i forhold til den højmodernistiske formalisme og det iscenesatte fotografi. Jeg vil i
den første del af afsnittet kort redegøre for en række tendenser, der ses indenfor det
fotografiske felt og som leder frem til det højmodernistiske Straight Photography og det
senere iscenesatte fotografi.
18