Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

I slutningen af 1930’erne bliver det amerikanske fotografi inspireret af den tyske Neue
Sachlichkeit og udvikler sig yderligere i formalistisk retning. Det er en bevægelse, der som
udgangspunkt er centreret omkring maleri og karakteriseret ved sit fokus på omhyggeligt
udarbejdede detaljer. I fotografiet indoptages den nøgterne realisme og betoningen af motivets
grafiske former. Billederne fremstår som skarpt fokuserede nærbilleder. 43 Det er en
fotografisk tradition, der dyrker et hyperblankt varefotografi, close-up, der udmunder i
abstraktion. Karl Blossfeldt er, med sine planteformer fotograferet tæt på med en neutral
baggrund, som omkranser og fremhæver motivet, et godt eksempel på denne tradition.
Det iscenesatte fotografi er et postmoderne fænomen, der er i opposition til det
højmodernistiske fotografi og renhedsbestræbelserne, der ligger i denne æstetik. Det ses fra
slutningen af 1960’erne. Det iscenesatte fotografi introducerer det narrative og det teatralske i
en fotografisk sammenhæng. Det er inspireret af litteratur, skulptur, film, teater og er i den
forbindelse i direkte opposition til det puristiske formsprog, som er kendetegnende for
modernismens formsprog og æstetiske kriterier. Det arbejder imod modernismens idé om det
lukkede og autonome værkbegreb, idet det er et åbent værk, der korresponderer med andre
værker og det vedkender sig det iscenesatte i mediet. Der er fokus på fotografiet som en
manipuleret konstruktion og der forekommer ingen direkte gengivelse af virkeligheden. 44 De
to amerikanske fotografer Cindy Sherman og Joel-Peter Witkin er væsentlige indenfor denne
fotografiske tendens.
I forsøget på at placere Mapplethorpes billeder indenfor fotografihistorien er det
højmodernistiske fotografi og det iscenesatte fotografi de to væsentligste fotografiske
retninger, da billederne synes at indeholde elementer fra begge typer fotografi. Indenfor det
højmodernistiske fotografi ses en vægtning af mediet som værende noget ”rent.” Der er tale
om en fotografisk fremmedgørelse af tingen ved en abstraktion mod ren form. Motivet bliver
på grund af denne abstraktion til et mønster. Edward Westons Nude, 1925 (ill.8) er et
illustrativt eksempel på denne tradition. Kvindens ansigt, skuldre og ben er udenfor
billedrammen og fokus er på kroppen. I kraft af dette fokus på og close-up af hendes torso,
reduceres kroppen til form. Hendes ryg er som en bølgende linie, der løber gennem billedet.
I Mapplethorpes billede Lisa Marie, 1987 (ill.9) ses et close-up af en kvindekrop med navle
og bryst som det centrale. Der er med kameraets placering og udsnittet af kroppen fokus på
43 Andersen, pp.94-98 og Sandbye, p.92.
44 Sandbye, pp.96, 190-191.
20