Køn, Kunst & Pornografi – Om livet på grænsen - Aarhus Universitet

3.6. Jeff Koons og brugen af den pornografiske ikonografi i en
kunsthistorisk kontekst
En anden væsentlig kunstner, der også opererer indenfor pornografiens diskursive felt
indenfor en kunstfotografisk og kunsthistorisk kontekst, er amerikanske Jeff Koons (f.1955). I
billedserien Made in Heaven fra starten af 1990’erne, tager han motiver op fra 1990’er
pornoikonografi og gennemspiller de matricer, der er heri, som billedet Manet Soft, 1991
(ill.47) er et eksempel på. Koons figurerer selv sammen med sin kone Ilona Staller, som er
tidligere pornostjerne, i sine billeder. Billederne indsættes efterfølgende i kunstinstitutionen.
Billederne refererer via deres titler, der peger på værker af bl.a. Édouard Manet, på deres
tilhørsforhold til kunsthistorien. Koons agerer, som Mapplethorpe, selv i sine billeder. Koons’
billeder er, i modsætning til Mapplethorpes, i et meget stort format. Pornobilleder er som
regel små, da de skal tilpasses diverse magasiner. Koons’ billeder gengives dog i et lille
format i udstillingskatalogerne og deres reference til de pornografiske billeder tydeliggøres
herved. Koons værker har tilsyneladende ikke ført til de samme diskussioner og
udstillingsmæssige kontroverser i politisk regi, som det er tilfældet hos Mapplethorpe. 115 En
af grundende til at Koons billeder ikke har medført de store politiske protester kan være, at
motiverne er holdt indenfor den heteroseksuelle diskurs. Fokus er på forholdet mellem mand
og kvinde. I konstellationen med de andre værker han har lavet er Made in Heaven-serien det
eneste, der eksplicit er centreret omkring det pornografiske. Et andet vigtigt aspekt er, at det
er kunstnerens kone, der indtager en væsentlig rolle i motivet. I et af billederne er Koons
iscenesat som Adam. Han indoptager ikonografien fra Michelangelos loftsmaleri fra Det
Sixteenske Kapel i Rom. Ilona Staller iscenesættes som en moderne tolkning af Eva, en
tolkning som understøttes af titlen på projektet. Hun antager i kraft af sin fortid som
pornostjerne en form for ready-made, som Rune Gade fremhæver i Staser. Koons overtager
den pornografiske æstetik så godt som ubearbejdet og indsætter den i en ny kontekst –
kunstinstitutionen. Det er denne transformatoriske akt, der er Koons´ værk. 116 Koons’ værk
ligger i den henseende i forlængelse af Marcel Duchamp, der i 1917 får værket Fountain
indlemmet i kunstinstitutionen. Koons udfordrer og kritiserer kunstinstitutionen, i kraft af sin
transformatoriske akt, idet han indoptager readymaden og henviser til Manet, forholder han
sig til de problematikker disse værker i sin tid gennemgik indenfor kunstinstitutionen.
115 Rune Gade fremhæver, at Koons kunstmuseale turné i 1992-1993 forløb uden større protester eller indgreb fra
myndighedernes side, selv om billedmaterialets fremvisning faktisk var i strid med lovgivningen, Gade, Staser,
Op.cit. p. 264.
116 Ibid.
61