Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger

imidlertid ikke, at ændringerne på tidspunktet for nævnets afgørelse var af en

sådan varig, stabil og effektiv karakter, at der var grundlag for at nægte at forlænge

klagerens opholdstilladelse. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering

af forholdene og stabiliteten i Afghanistan, at den administrative struktur endnu

ikke fungerede tilfredsstillende, og at parlamentsvalg med deltagelse af hele

befolkningen endnu ikke havde fundet sted. Hertil kom, at militær og politi

ikke havde kontrol over hele Afghanistan, idet dele af Afghanistan beherskedes

af lokale krigsherrer, og at retssystemet efter de foreliggende oplysninger ikke

sikrede befolkningens rettigheder i forhold til et minimum af en fair trial. Allerede

af de ovennævnte grunde fandt Flygtningenævnet ikke, at betingelserne

på daværende tidspunkt for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse

var opfyldt. Flygtningenævnet havde ikke ved afgørelsen taget stilling til, om

der forelå andre grunde til, at opholdstilladelsen ikke skulle kunne nægtes forlænget.

BR14/26

Nævnet ophævede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse

af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra

Afghanistan, født i 1974. Indrejst i januar 2000. Flygtningenævnet udtalte, at

klageren i oktober 2001 blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen

i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under henvisning til udlændingelovens

§ 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 2. februar

1999, nægtede Udlændingestyrelsen i september 2004 at forlænge klagerens

opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærkede, at udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1, skal administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens

artikel 1 C. Det fremgår af UNHCR´s Håndbog om procedurer og kriterier

for fastlæggelse af flygtningestatus, at det er en betingelse for inddragelse efter

konventionens artikel 1 C (5), at der har fundet fundamentale forandringer sted

i hjemlandet, som kan formodes at fjerne frygten for forfølgelse. Endvidere har

UNHCR´s Standing Commitee i ”Note on the Cessation Clauses” fra 1997

anført, at ophørsgrundene bør fortolkes restriktivt, og at forandringen i hjemlandet

skal være fundamental, varig og effektiv. Endvidere skal den generelle

menneskerettighedssituation i hjemlandet vurderes. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger

herom lagde Flygtningenævnet til grund, at der ved Taleban

regimets fald i slutningen af 2001 og ved Bonn aftalen af 5. december 2001

indtrådte en fundamental forandring af forholdene i klagerens hjemland. Ved

vurderingen af, om forandringen kunne karakteriseres som varig og effektiv,

måtte Flygtningenævnet lægge vægt på, at det af det foreliggende baggrundsmateriale,

herunder blandt andet Udlændingestyrelsens fact-finding rapport

fra juni 2004 og noten fra UNHCR, Geneva, fremsendt med UNHCR´s brev af

31. januar 2005 til Flygtningenævnet fremgår, at opbygningen af såvel en national

hær som af en national politistyrke nok er påbegyndt, men at der fortsat er

109