Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
borgernes identitet blev undersøgt. Ansøgeren måtte i givet fald henvises til at<br />
klage til en relevant overordnet myndighed. Idet oplysningerne om de generelt<br />
vanskelige forhold i Rusland for personer fra Kaukasus-området heller ikke i<br />
sig selv kunne begrunde asyl, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren<br />
havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet<br />
risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom det heller<br />
ikke kunne antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden var i en konkret<br />
særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7,<br />
stk. 2. BR14/129<br />
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Rusland, født i 1973. Indrejst i december<br />
2003. Ansøgeren havde siden 1998 været leder af en navngiven organisation.<br />
Udlændingestyrelsen henviste i sit afslag til en anden navngiven organisation,<br />
der ifølge ansøgeren intet havde med hans organisation at gøre. Ansøgeren<br />
havde blandt andet forklaret, at han på grund af sine politiske aktiviteter blev<br />
forsøgt likvideret af FSB kort før udrejsen til Danmark. Flygtningenævnet<br />
udtalte, at uanset hvilken af de to under nævnsmødet nævnte organisationer<br />
ansøgeren havde været leder af, lagde Flygtningenævnet efter ansøgerens forklaring<br />
til grund, at den pågældende organisation havde været legal og behørigt<br />
registreret. Det blev endvidere lagt til grund, at antallet af egentlige medlemmer<br />
havde været 20 personer. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til<br />
grund, at ansøgeren havde haft de af ham oplyste konflikter med de russiske<br />
myndigheder. Det blev i den forbindelse bemærket, at ansøgeren under sagens<br />
behandling i Danmark havde udbygget sin forklaring om antallet af tilbageholdelser<br />
i væsentlig grad. Ansøgeren havde endvidere forklaret divergerende om<br />
tidspunkterne for de forskellige anholdelser. Navnlig med hensyn til den episode,<br />
som ansøgeren havde forklaret skulle have fundet sted i december 2003,<br />
hvor ansøgeren skulle være forsøgt likvideret af de russiske myndigheder,<br />
bemærkede Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring ikke forekom sandsynlig<br />
eller troværdig. For det første forekom det ikke sandsynligt, at de russiske<br />
myndigheder, der dagen forinden skulle have dræbt organisationens næstformand<br />
og dennes ægtefælle i deres lejlighed, ikke ligeledes skulle have forsøgt<br />
straks at dræbe ansøgeren i hjemmet. Det forekom heller ikke sandsynligt,<br />
at politiet ikke skulle have sikret sig, at ansøgeren reelt var død, før de forlod<br />
ham, ligesom det heller ikke forekom sandsynligt, at de i givet fald ikke skulle<br />
have ransaget ansøgerens hjem og medtaget de dokumenter, der befandt sig i<br />
lejligheden. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren, efter at<br />
have været udsat for myndighedernes forsøg på at likvidere ham, havde forklaret,<br />
at han samme nat tog tilbage til sin bolig for at hente sit udenrigspas og forskellige<br />
papirer, som han ønskede at bruge i forbindelse med en asylansøgning<br />
232