Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 7 · Betydningen af kriminelle forhold<br />
Udlændingestyrelsens afgørelse kan efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4,<br />
påklages til Flygtningenævnet. Efter § 53 a, stk. 2, 1. pkt., sker påklagen til Flygtningenævnet<br />
automatisk og har opsættende virkning.<br />
Flygtningenævnet har i denne beretningsperiode afgjort en sag efter udlændingelovens<br />
§ 49 b, jf. § 32 b.<br />
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1951. Indrejst i maj 1969. I juli<br />
1976 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som gæstearbejder. I<br />
oktober 1993 blev klageren idømt fængsel i ni år for overtrædelse af straffelovens<br />
§ 191 og udvist af Danmark for bestandig. I maj 1994 skærpede Højesteret<br />
straffen til ti års fængsel, mens bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet. I<br />
maj 1994 søgte klageren asyl. Han anførte som begrundelse for ansøgningen<br />
blandt andet, at han ikke havde været politisk aktiv i Tyrkiet, men at både den<br />
danske og den tyrkiske presse i forbindelse med omtalen af retssagen betegnede<br />
ham som medlem af PKK. Ifølge avisreferaterne blev klagerens fortjeneste<br />
på narkotikahandelen kanaliseret til PKK som støtte til organisationens terrorvirksomhed.<br />
Derfor frygtede klageren, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet<br />
ville blive udsat for en betydelig tillægsstraf og tortur. I marts 1995 meddelte<br />
Udlændingestyrelsen klageren afslag på asyl. I august 1995 stadfæstede Flygtningenævnet<br />
Udlændingestyrelsens afgørelse og lagde i den forbindelse til<br />
grund, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne bortse fra, at den pågældende<br />
i forbindelse med straffesagen var blevet profileret i forhold til de tyrkiske<br />
myndigheder, således at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko<br />
for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den<br />
alvorlige kriminalitet, som han var blevet dømt for i Danmark, fandt Flygtningenævnet<br />
imidlertid ikke, at han kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark.<br />
I august 1995 deltog klageren i en fangeflugt fra Statsfængslet i Vridsløselille.<br />
Pressen satte ham ved den lejlighed igen i forbindelse med PKK. I marts 1996<br />
genoptog Flygtningenævnet sagen og stadfæstede i juli 1996 atter Udlændingestyrelsens<br />
afgørelse, idet der dog med hensyn til udsendelse blev truffet<br />
bestemmelse om, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til<br />
Tyrkiet, men alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse<br />
til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I september 2004 besluttede Udlændingestyrelsen<br />
at foretage en fornyet vurdering af klagerens opholdssituation i<br />
Danmark, jf. herved udlændingelovens § 49 b og 32 b, jf. § 31. I februar 2005 traf<br />
Udlændingestyrelsen beslutning om, at klageren kunne udsendes af Danmark.<br />
Afgørelsen var herefter automatisk påklaget til Flygtningenævnet i medfør af<br />
udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved<br />
beslutningen i juli 1996 havde lagt til grund, at klageren ved en tilbagevenden<br />
182