Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
mod sin person, men fandt efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring
ikke, at det kunne antages, at overgrebene havde den baggrund, som ansøgeren
påberåbte sig. Samlet fandt flertallet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring
om sit asylmotiv til grund. Det var indgået i flertallets vurdering, at ansøgeren
først til den beskikkede advokat havde forklaret nærmere om den frygt, hun
nærede i forhold til familien i hjembyen, hvorfor flertallet heller ikke fandt, at
denne del af ansøgerens forklaring kunne ændre flertallets vurdering. I juli
2004 genoptog Flygtningenævnet sagen og hjemviste sagen til fornyet behandling
i Udlændingestyrelsen, da vurderingen af ansøgerens risiko ved den tidligere
behandling alene var foretaget i forhold til den daværende sikkerhedszone
i Nordirak som internt flugtalternativ. Flygtningenævnet kunne ikke lægge
ansøgerens forklaring om at have været tilbageholdt af IMIK til grund. Flygtningenævnet
fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgeren havde
været udsat for voldtægt, og at hendes familie var blevet bekendt hermed. Således
som sagen nu var oplyst, herunder ved lægelige oplysninger, lagdes det til
grund, at ansøgeren led af en betydelig subjektiv frygt for at blive dræbt af
familiemedlemmer, såfremt hun vendte tilbage. Ansøgeren havde som årsag
angivet den vanære, som hun havde påført familien. Efter baggrundsoplysningerne
sammenholdt med det kulturelle miljø, som ansøgeren selv havde levet
i, fandtes frygten at kunne være objektivt begrundet. Ansøgeren havde for
nævnet på overbevisende vis forklaret, at hun på grund af overgrebet ikke
havde turdet søge kontakt med familiemedlemmer i hjemlandet. Der var nu
forløbet knap fem år siden ansøgerens udrejse. Efter en samlet vurdering fandt
nævnet ikke, at det burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til hjemlandet.
BR14/109
Nævnet meddelte i oktober 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig
statsborger fra Irak, født i 1978, samt et barn. Indrejst i august 2004. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, at ansøgeren
ikke havde været politisk aktiv, og at hun ikke havde haft problemer med
myndighederne. Uanset at ansøgeren på enkelte punkter havde forklaret upræcist
om sin færden forud for udrejsen, kunne et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer ikke afvise hendes forklaring om, at hun i hjemlandet havde haft
et seksuelt forhold til en kæreste, at ansøgerens fader var blevet bekendt hermed,
at familien tog initiativ til at dræbe kæresten, at de samtidig planlagde at
dræbe ansøgeren, da familiens ære var blevet krænket, at ansøgeren straks forlod
hjemmet efter at have tilegnet sig et pengebeløb, at ansøgeren tog ophold
hos kærestens ven, som havde orienteret hende om kærestens død, og at ansøgeren
udrejste med hjælp fra kærestens ven. Endvidere måtte det tillægges
vægt, at ansøgeren efter indrejsen i Danmark havde fået et barn i et uægteskabeligt
forhold. Efter det foreliggende baggrundsmateriale måtte det antages, at
215