Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
deres barn i grænseområdet på den iranske side af grænsen. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren ikke ville kunne vende tilbage til den regeringskontrollerede
del af Irak uden at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7. Ved vurderingen af sagen blev det herefter afgørende, om ansøgeren
havde en sådan tilknytning til det kurdiske område i det nordlige Irak, at han
kunne henvises til at tage ophold i dette område. Det måtte ved denne vurdering
lægges til grund, at ansøgeren, der var faili-kurder og shiamuslim, havde
opholdt sig i Sulaimaniya-området fra 1991 til 1996 uden dog at have fast
bopæl og uden at have kontakt til, – eller konflikter med – de kurdiske organisationer
i området, samt at ansøgeren ikke havde familiemæssig tilknytning til
området. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde afgørende vægt
på ansøgerens langvarige ophold i det nordlige Irak og på, at han ikke havde
haft konflikter med de kurdiske organisationer, og at han i øvrigt ikke havde
foretaget sig noget, der kunne antages at bringe ham i sådanne konflikter. Flertallet
fandt således, at ansøgeren måtte henvises til at tage ophold i det nordlige
Irak. BR9/44 2000
Som det fremgår, vil en anvendelse af IFA-princippet normalt først blive aktualiseret
i de tilfælde, hvor det kan lægges til grund, at ansøger isoleret set er
omfattet af udlændingelovens § 7 i forhold til et område i hjemlandet, men kan
henvises til at tage ophold i et andet område i hjemlandet, hvor den pågældende
ikke er i risiko for forfølgelse m.v.
Flygtningenævnet har i beretningsåret behandlet en række sager, hvor ansøgerne
isoleret set ikke ansås for omfattet af udlændingelovens § 7, og hvor nævnet
har henvist de pågældende til at tage ophold andre steder i hjemlandet, hvis de
ikke fandt at kunne vende tilbage til deres oprindelsesområde. Nævnet har
således i flere sager inddraget IFA-lignende betragtninger som en del af
begrundelsen for afgørelsen om at meddele afslag på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7.
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet har henvist til IFA-lignende
betragtninger, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Irak, født i 1978. Indrejst i oktober 2001. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder, født og opvokset i en by
nord for Kirkuk. Ansøgeren havde som asylmotiv anført, at han ikke var mødt
op til værnepligt i 1995, og at han var blevet forsøgt hvervet til Jerusalemhæren,
hvorefter han flygtede. Disse problemer lå tilbage under Saddam Husseins styre.
De kunne derfor ikke tillægges asylretlig betydning på tidspunktet for næv-
146