Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Finder Flygtningenævnet, at refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31
er til hinder for at udsende en ansøger, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens
§ 7, men som følge af kriminalitet begået forud for sin indrejse i Danmark
eller under opholdet her i landet er udelukket fra at få meddelt opholdstilladelse,
skal nævnet fastsætte udrejsefristen til straks, jf. udlændingelovens §
33, stk. 1 og 2.
Det følger af udlændingelovens § 32 a, at en afgørelse om afslag på asyl skal
være ledsaget af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen efter udlændingelovens
§ 31 kan udsendes tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt,
samt til hvilket land udsendelse kan ske.
Det er Rigspolitiet, der herefter forestår det videre arbejde med ansøgerens
udrejse. Rigspolitiet bistår i fornødent omfang ansøgeren, såfremt denne
ønsker at udrejse frivilligt, og er det ikke tilfældet, varetager Rigspolitiet den
tvangsmæssige udsendelse af ansøgeren, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.
Af bemærkningerne til udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslag nr. L
152 af 28. februar 2002, fremgår blandt andet:
”Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet efter udlændingelovens § 30, stk. 2, vil
være forpligtet til at indlede bestræbelser på, at udlændingen udrejser, umiddelbart efter, at
det er forkyndt for udlændingen, at denne er meddelt endelig afslag på asyl og skal udrejse
straks. Det betyder, at politiet umiddelbart herefter kan påbegynde iværksættelsen af de praktiske
forberedelser, der er nødvendige for udrejsen af landet. Det forudsættes i den forbindelse,
at der – som tilfældet er i dag – udvises konduite med hensyn til udlændingens mulighed
for at forberede sig på udrejsen. Der vil i den forbindelse bl.a. skulle tages hensyn til, om
udlændingen lider af en akut sygdom eller er højgravid, eller om udlændingen har født inden
for en kort periode forud for afgørelsen.”
I sager, hvor udlændingelovens § 31 er til hinder for, at ansøgeren kan udsendes
tvangsmæssigt, vil der som nævnt skulle fastsættes en udrejsefrist. Nævnet
vil imidlertid i udsendelsesbeslutningen anføre, at såfremt ansøgeren ikke
udrejser frivilligt, vil den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til
sit hjemland eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod videresendelse til
sit hjemland, jf. udlændingelovens § 32 a, jf. § 31.
Såfremt nævnets afgørelse vedrører et ægtepar, hvor ægtefællerne har forskellig
nationalitet, tager nævnet ved afgørelsen ex officio stilling til spørgsmålet
om, hvorvidt ægtefællerne kan udsendes samlet. Såfremt der er tale om ægtefæller
af forskellig nationalitet, der var gift ved indrejsen i Danmark, og som
under opholdet i Danmark har opretholdt samlivet, indføjer nævnet i udsendelsesbestemmelsen
en bemærkning om, at ”opmærksomheden henledes på, at
det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis X-land og Y-
78