Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />
herunder om udlændingen i forbindelse med en eventuel strafafsoning i hjemlandet<br />
er i reel risiko for behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.<br />
Se som eksempel herpå den i Flygtningenævnets formandskabs 13. beretning,<br />
2004, side 106, refererede afgørelse BR13/26, hvor nævnet for så vidt angår<br />
spørgsmålet om dobbeltstraf har henvist til, at domstolene havde taget stilling<br />
hertil.<br />
Se endvidere:<br />
Flygtningenævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse<br />
vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko, født i 1980. Indrejst i juli<br />
2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde været medlem<br />
af politiske eller religiøse partier eller organisationer, og ikke havde haft<br />
konflikter med de marokkanske myndigheder. Ansøgeren havde som sit asylmotiv<br />
henvist til, at hun frygtede overgreb fra sin egen og ægtefællens familie,<br />
fordi hun havde bragt skam over dem på grund af hendes mislykkede ægteskab,<br />
og fordi hun her i landet var dømt for falsk anmeldelse af ægtefællen for<br />
vold. Flygtningenævnet fandt, at de nævnte konflikter angik privatretlige forhold,<br />
som ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse<br />
imod. Flygtningenævnet bemærkede, at det fremgik af baggrundsoplysningerne,<br />
at æresdrab forekom meget sjældent og var en type forbrydelse, som medførte<br />
lang fængselsstraf. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens frygt for dobbeltstraf<br />
ikke i sig selv udgjorde et forhold, der kunne begrunde opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund<br />
ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet<br />
ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet<br />
fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun<br />
ville være i risiko for at blive udsat for forhold, der indebar, at hun havde krav<br />
på beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/53<br />
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende<br />
anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse. I sådanne<br />
sager, hvor domstolene ikke har haft lejlighed til at tage stilling til § 26-hensynene,<br />
herunder risikoen for dobbeltstraf, vil Flygtningenævnet skulle foretage<br />
denne – ikke asylretlige – vurdering.<br />
Nedenfor er refereret Flygtningenævnets afgørelse i en sag, hvor klageren var<br />
idømt en straf ved en tysk domstol, hvorfor nævnet i forbindelse med sagen om<br />
nægtelse af forlængelse af den pågældendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens<br />
§ 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, foretog en vurdering<br />
142