Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
Taleban og anmodet om at deltage i terror-handlinger, fandt Flygtningenævnet
ikke, at ansøgeren skulle meddeles asyl som følge heraf. Flygtningenævnet lagde
herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fået stillet konkrete opgaver i
udsigt, at han fik lov til at vende tilbage til bopælen efter mødet med Taleban,
og at Taleban ikke udgjorde en magtfaktor i ansøgerens hjemområde. Da ansøgerens
aktiviteter for Taleban havde haft et begrænset omfang, fandt Flygtningenævnet
ikke grundlag for, som begæret af ansøgerens advokat, at iværksætte
en høring til afdækning af, hvorledes forholdene i Afghanistan var for hazaraer,
der har arbejdet for Taleban. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for at blive forfulgt
af grunde omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller
ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR14/83
8.1.4 Privatretlige forhold
Nævnet meddelte i marts 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig
statsborger fra Afghanistan, født i 1970, samt to børn. Indrejst i marts 2004.
Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren lige fra sin ankomst til Danmark havde
fortalt om sine konflikter med sin afdøde ægtefælles fætter i anledning af, at
hun afslog fætterens frieri. Forklaringens væsentligste indhold havde hele tiden
været det samme. Under behandlingen i Flygtningenævnet havde ansøgeren
forklaret detaljeret og overbevisende om disse konflikter. Nævnet lagde
som følge heraf ansøgerens forklaring til grund og fandt således, at ansøgeren
var flygtet fra et tvangsægteskab med en magtfuld person. Nævnet fandt på
denne baggrund og under hensyn til baggrundsoplysningerne om forekomsten
af æresdrab på kvinder i Afghanistan, at ansøgeren ved tilbagevenden til Afghanistan
risikerede at blive offer herfor. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren
opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2, og meddelte herefter ansøgeren
opholdstilladelse efter denne bestemmelse. BR14/84
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1988. Indrejst i august 2004.
Flygtningenævnet udtalte, at det af sagen fremgik, at den mindreårige ansøger
havde været gift i Holland og i forbindelse med ægteskabets sammenbrud tog
ophold hos svigerfamilien. Videre, at ægteskabet var blevet opløst under et
møde med en mullah, hvor den tidligere ægtefælle deltog. Ved ankomsten her
til landet fremkom ansøgeren med urigtige oplysninger om, hvor hun havde
opholdt sig i perioden forinden. Af ansøgerens forklaring var videre fremgået,
at der ikke over for hende selv var fremsat konkrete trusler fra den tidligere
ægtefælle eller dennes familie. Den omstændighed, at ansøgeren følte sig truet
195