Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Såfremt ansøgning om
opholdstilladelse på andet grundlag endnu ikke er indgivet, er nævnet forpligtet
til at fastsætte en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, uanset om
ansøgerens advokat tilkendegiver, at en sådan ansøgning snarest vil blive indgivet,
og Udlændingestyrelsens repræsentant tilkendegiver, at styrelsen i givet
fald vil tillægge ansøgningen opsættende virkning.
I sager, hvor Udlændingestyrelsen ex officio vil tage stilling til, om der kan
meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, er en anmodning fra styrelsen
om, at der ikke fastsættes udrejsefrist, tilstrækkeligt. I sager vedrørende uledsagede
mindreårige asylansøgere vil styrelsen således, såfremt nævnet stadfæster
styrelsens afgørelse om afslag på asyl, af egen drift tage stilling til, om ansøgeren
kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr.
2, fordi det må antages, at den pågældende vil blive stillet i en reel nødsituation
ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Hvis ansøgeren hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, fastsættes udrejsefristen
til en måned fra nævnets afgørelse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, sidste
pkt. Det kan være tilfældet i sager om bortfald, inddragelse og nægtelse af
forlængelse.
Hvis ansøgeren er udvist ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf.
udlændingelovens § 33, stk. 9. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor
en udlænding er udvist ved dom, og hvor udlændingen på tidspunktet for
udlændingemyndighedernes afgørelse afsoner en fængselsstraf eller en anden
idømt strafferetlig sanktion. I disse tilfælde skal Flygtningenævnet ikke fastsætte
udrejsefrist, men alene henvise til, at den pågældende skal udrejse efter politiets
bestemmelse. Der kan være tale om asylansøgere, der er udvist ved dom
for kriminalitet begået under deres processuelle ophold her i landet som asylansøgere,
eller der kan være tale om udlændinge, som har haft opholdstilladelse
her i landet efter udlændingelovens § 7, men som er udvist ved dom, og hvor
nævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 49 a om, at
udsendelsen ikke vil være i strid med § 31.
Hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse er løsladt eller udskrevet
efter afsoning af fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, skal Flygtningenævnet
fastsætte udrejsefristen til straks, jf. udgangspunktet i udlændingelovens
§ 33, stk. 2. Det samme gælder, hvis ansøgeren på tidspunktet for nævnets
afgørelse afsoner en fængselsstraf eller anden strafferetlig sanktion, men ikke
er udvist ved dom, eller hvis ansøgeren er frihedsberøvet på andet grundlag,
f.eks. i medfør af udlændingelovens regler.
77