Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
gerne ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddelte allerede af denne
grund ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/49
Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Iran, født i 1979. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at hun
havde en verserende sag for kritik mod styret hos de iranske myndigheder i
anledning af en maleriudstilling og nogle satiriske tegninger, som myndighederne
havde beslaglagt. Ansøgeren havde til støtte herfor fremlagt to dokumenter
fra de iranske myndigheder, som angav at være en tilsigelse og en
advarselsseddel i tilfælde af udeblivelse. Det fremgik af Udenrigsministeriets
høringssvar, at de fremlagte dokumenter var vurderet som falske. På den baggrund
tilsidesatte Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at hun var forfulgt
af de iranske myndigheder som værende usand og konstrueret til lejligheden.
Den omstændighed, at ansøgeren under sit ophold i Danmark havde deltaget
i demonstrationer og andre aktiviteter for det monarkistiske parti, fandtes
ikke at kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse, idet denne
aktivitet ikke havde sammenhæng med aktiviteter i hjemlandet, og idet ansøgeren
ikke havde sandsynliggjort, at hendes aktiviteter for det monarkistiske
parti i Danmark var kommet til de iranske myndigheders kundskab. BR14/50
Der kan endvidere henvises til den i afsnit 6.4.2 nævnte afgørelse BR14/36.
6.5.3.2 Andre aktiviteter
Som eksempler på sager, hvor asylansøgere som asylmotiv har henvist til andre
aktiviteter i Danmark, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Iran, født i 1982, samt et barn. Indrejst i august 2003.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren til advokatindlægget og under nævnsbehandlingen
til støtte for sin asylansøgning navnlig havde gjort gældende, at
hun og hendes barn var blevet døbt i en dansk kirke i marts 2005, at hendes tilbageværende
familie i Iran havde undsagt hende i den anledning, at hendes
dåb havde været nævnt i kirkens nyhedsbrev, og at hendes dåb derfor kunne
være kommet til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet fandt
ikke grundlag for at antage, at ansøgeren havde eksponeret sig selv i forhold til
de iranske myndigheder, eller at de iranske myndigheder på anden måde havde
skaffet sig kendskab til hendes dåb. I øvrigt fandt Flygtningenævnet – efter
indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder fact-finding
mission til Teheran og Ankara i januar 2005 – at der ikke var grundlag for at
138