Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
gaver. Nævnet bemærkede endvidere, at de divergenser, der forelå i ansøgerens
forklaring om de tidligere tilbageholdelser, efter omstændighederne måtte
anses for værende af underordnet karakter. Nævnet fandt ikke, at forholdene
for tjetjenere er således, at tjetjenere skal anses som flygtninge på prima facie
basis, eller at ansøgeren efter en individuel vurdering risikerede forfølgelse af
de grunde, der er nævnt i flygtningekonventionen. Flygtningenævnet fandt
imidlertid, at ansøgeren på baggrund af sin ovennævnte forklaring måtte antages
at risikere at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden
til hjemlandet. BR14/38
6.4.3.1 Iværksættelse af en torturundersøgelse
I sager, hvor tortur påberåbes som en del af asylgrundlaget, kan det forekomme,
at nævnet finder det nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om
torturen, før der træffes afgørelse i sagen. Nævnet kan som et led i dets officialvirksomhed
for eksempel anmode om en torturundersøgelse af asylansøgeren.
Beslutning herom kan typisk først træffes under nævnsmødet, idet nævnets
vurdering af nødvendigheden heraf ofte afhænger af ansøgerens forklaring,
herunder ansøgerens troværdighed.
Det afhænger helt af omstændighederne i den konkrete sag, hvorvidt torturundersøgelse
foranstaltes iværksat. Nedenfor følger nogle eksempler på situationer,
hvor nævnet har valgt enten at afvise en anmodning om torturundersøgelse
eller at få foretaget en undersøgelse.
Hvis Flygtningenævnet kan lægge til grund eller anser det for muligt, at ansøgeren
tidligere har været udsat for tortur, men efter en konkret vurdering af
ansøgerens forhold ikke finder, at der består en reel risiko for tortur ved en
udsendelse i dag, vil nævnet som udgangspunkt ikke foranstalte en undersøgelse
iværksat.
Se som eksempler fra nævnets praksis:
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1979. Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde påberåbt sig risikoen
for forfølgelse fra såvel EPDP (Eelam People´s Democratic Party) og LTTE.
Nævnet lagde til grund, at ansøgeren som forklaret havde haft aktiviteter for
EPDP fra 1998 til 2001. Efter ansøgerens forklaring havde han haft en underordnet
stilling i organisationen. Han havde fremlagt et ”To whom it may concern”-
brev fra EPDP, hvorefter han som følge af sine aktiviteter for EPDP var i LTTE’s
124