Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />
betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §<br />
7. BR14/9<br />
Nævnet meddelte i september 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig<br />
statsborger fra Iran, født i 1988. Indrejst i oktober 2004. Flygtningenævnet kunne<br />
lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han havde haft et homoseksuelt<br />
kæresteforhold til en skolekammerat, og at der i den anledning var fremsat<br />
trusler på livet mod ham fra hans egen fader og kærestens familie. Efter redegørelsen<br />
i Udlændingestyrelsens fact finding-rapport fra april 2005, jf. bilag 324<br />
i Flygtningenævnets baggrundsmateriale, om myndighedernes praksis ved<br />
retsforfølgning og beviskrav for domfældelse i sådanne sager, fandtes der ikke<br />
grund til at antage, at ansøgeren ved en hjemvenden ville risikere myndighedsforfølgelse<br />
på grund af sin homoseksualitet. På baggrund af de tidligere overgreb<br />
fra kærestens brødre sammenholdt med oplysningerne om, at både de og<br />
ansøgerens fader havde fremsat trusler på livet mod ansøgeren, fandt Flygtningenævnet<br />
imidlertid, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i en<br />
reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden<br />
til hjemlandet. BR14/10<br />
Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Guinea, født i 1977. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet<br />
udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han blev<br />
forsøgt rekrutteret til militæret af de lokale myndigheder i forbindelse med stridigheder<br />
ved grænsen til Liberia. Ansøgeren mødte ikke op på den angivne<br />
mødedato, men udrejste af landet, da han ikke ønskede at blive en del af militæret.<br />
Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren sammen med andre unge<br />
mennesker var forsøgt rekrutteret til militæret via de lokale myndigheder,<br />
fandtes dette forhold ikke at være omfattet af beskyttelsen efter udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøger havde sandsynliggjort,<br />
at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet<br />
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.<br />
udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Herom<br />
bemærkede nævnet, at der ifølge ansøgerens forklaring alene var tale om en<br />
lokal rekruttering, at der ifølge UNHCR’s e-post af 25. maj 2005 ikke var tvungen<br />
værnepligt i Guinea, og at en kilde i Forsvarsministeriet havde oplyst, at<br />
det ikke var vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal frivillige til militæret.<br />
Ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til hjemlandet at blive fængslet på<br />
grund af det manglende fremmøde var således ikke understøttet af de generelle<br />
baggrundsoplysninger, men byggede alene på ansøgerens formodninger.<br />
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for<br />
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/11<br />
57