Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
i januar 2003 på grund af vold sin ægtefælle og flyttede på krisecenter, og hun
var i december 2004 ved dom blevet skilt fra ægtefællen i medfør af ægteskabslovens
§ 34. Moderen havde efter ægtefællens repatriering til Irak i juli 2003
modtaget trusler på livet fra såvel ægtefællen som familiemedlemmer i Irak.
Forud for ansøgerens udrejse af Irak i 2000 blev der afholdt en forlovelsesfest
for ansøgeren og hendes fætter med henblik på at opfylde en tidligere indgået
aftale mellem familierne om ægteskab. Under besøg i Irak i 2001 lykkedes det
ansøgeren med hjælp fra sin moder at modstå familiernes pres om indgåelse af
ægteskab mellem ansøgeren og hendes fætter, således at indgåelsen af ægteskabet
blev udskudt. Ansøgeren havde her i landet haft en kæreste siden 2002, med
hvem hun i juli 2004 indgik ægteskab med moderens accept. Ansøgerens far
blev først bekendt med forholdet efter sin repatriering i 2003. Faderen og familierne
havde ikke accepteret ægteskabet under henvisning til bryllupsaftalen.
Såvel faderen som fætteren og andre familiemedlemmer havde gentagne gange
telefonisk fremsat trusler på livet over for ansøgeren og hendes moder, idet de
fandt, at ansøgeren og hendes moder havde vanæret familierne. Efter en samlet
vurdering af det således anførte om ansøgerens og ansøgerens moders forhold
sammenholdt med, at familierne tilhører en shiamuslimsk fundamentalistisk
trosretning, fandt Flygtningenævnet, at ansøgerens frygt for overgreb ved en
tilbagevenden var så velbegrundet, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun
ved en tilbagevenden til Irak ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold
af en sådan karakter, at ansøgeren havde krav på opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering,
at ansøgeren under de foreliggende omstændigheder, herunder at ansøgeren er
kvinde samt henset til hendes modsætningsforhold til hendes egen og fætterens
familie, ikke kunne antages under de nuværende forhold i Irak at ville
have mulighed for at kunne opnå myndighedernes beskyttelse. BR14/3
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Libanon, født i 1978. Indrejst i august 2003. Ansøgeren
havde som asylmotiv henvist til, at han havde giftet sig mod sin families vilje.
Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren
ikke havde været politisk aktiv og ikke forud for udrejsen havde været udsat
for forhold, som kunne begrunde asyl. Af hans forklaring fremgik, at han havde
opholdt sig på sin bopæl i flere måneder fra ægteskabets indgåelse og frem til
udrejsen. Han havde ikke i denne periode været udsat for forhold, som havde
givet ham anledning til at søge myndighedernes beskyttelse. Under sagens
behandling her i landet havde han forklaret divergerende om, hvorvidt det var
hævn fra hans fætres side eller faderens vrede, han frygtede. Således som sagen
var oplyst, kunne nævnet ikke lægge til grund, at der var en nærliggende risiko
for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for
52