Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
degav, at man var ude af stand til at gribe ind over for kriminelle bander. Nævnet
fandt, at den sene fremkomst af denne oplysning gav nogen tvivl om, i hvilket
omfang ansøgerens øvrige forklaring kunne lægges til grund. Nævnet lagde
efter en vurdering af ansøgerens forklaring vægt på, at ansøgeren ikke havde
været politisk aktiv eller forud for 2003 i øvrigt havde konflikter med irakiske
myndigheder eller politiske eller familiemæssige grupperinger. Ansøgeren
havde forklaret, at konflikten opstod, fordi myndighederne var svækket efter
Saddam Husseins fald, hvorefter den anden stamme gjorde krav på jordstykket.
I konflikten blev såvel et familieoverhoved fra ansøgerens stamme samt to
andre personer fra den anden stamme dræbt. Ansøgeren udrejste, fordi der var
blevet fremsat konkrete trusler mod ham og tre andre familieoverhoveder.
Hans ægtefælle og børn udrejste efterfølgende til Syrien, idet der var fremsat
trusler mod hans sønner grundet ansøgerens udrejse. Selvom ansøgeren havde
forklaret, at der var blevet foretaget forgæves mæglingsforsøg mellem ansøgerens
stamme og den anden stamme, tillagde nævnet det vægt, at det af blandt
andet notat af 20. januar 2005 vedrørende tribalisme i Irak samt af rapport om
fact finding-missionen til Bagdad og Amman af september 2004 fremgår, at der
er et udbredt konfliktløsningssystem mellem stammer over hele Irak, ikke
mindst i det sydlige Irak, hvor selv alvorlige konflikter kan løses. Under henvisning
hertil og idet nævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke kunne anses for
at have indtaget nogen særlig aktiv rolle i konflikten eller fremstået som en særlig
eksponeret person, hvorved bemærkedes, at ansøgeren havde dyrket det
omhandlede jordstykke sammen med andre familier, men i øvrigt oplyst, at
han havde været beskæftiget som chauffør indtil udrejsen af Irak, fandt nævnet
ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak kunne anses for at risikere forfølgelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller tortur eller umenneskelig
behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i vurderingen, at den
sene forklaring om anmeldelsen til politiet havde skabt en vis tvivl for nævnet
om, hvorvidt ansøgeren havde været udsat for konkrete trusler som af ham forklaret.
Det blev endvidere tillagt betydning, at ansøgeren efter baggrundsoplysningerne
kunne rejse frit i Irak, og at han ikke ved en tilbagevenden kunne
anses for at være i særlig risiko i forhold til andre irakere. Nævnet havde vurderet
ansøgerens situation i lyset af de vanskelige, men generelle, vilkår i Irak
og havde herunder anset konflikten om jordstykket som præget mere af den
vanskelige, men generelle, situation i Irak end som udtryk for en konkret efterstræbelse
af eller risiko for ansøgeren. Nævnet fandt ikke, at en udsendelse
måtte anses for stridende mod EMRK artikel 3, som anført af den beskikkede
advokat. BR14/6
Nævnet meddelte i marts 2005 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig
statsborger fra Afghanistan, født i 1958. Indrejst i december 2003. Flygtninge-
54