Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
under henvisning til, at denne var opnået ved svig. Flygtningenævnet udtalte,
at det følger af dagældende udlændingelovs § 19, stk. 2, nugældende udlændingelovs
§ 19, stk. 2, nr. 1, at en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, altid
kan inddrages. Klageren havde ved ansøgningen om opholdstilladelse opgivet
falsk identitet og et urigtigt asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt herefter, at
klageren havde opnået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1,
ved svig. Flygtningenævnet fandt ikke, at klageren på tidspunktet for nævnets
behandling af sagen var i risiko for en asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden
til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde vægt på, at klageren udrejste
i 1991, og at klageren ikke inden sin udrejse havde profileret sig på en sådan
måde ved sit arbejde for blandt andet PDPA, at det gav grundlag for at antage,
at han af den grund risikerede forfølgelse. Flygtningenævnet fandt ikke, at
faderens intellektuelle status og arbejde imod Mujahedin kunne føre til en
ændret vurdering. Flygtningenævnet udtalte videre, at der ved afgørelsen om
inddragelse af klagerens opholdstilladelse skal tages hensyn til, om inddragelsen
må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.
Flygtningenævnet lagde til grund, at klageren efter at være meddelt opholdstilladelse
gik på sprogskole, indtil han i februar 2000 fik arbejde. Klageren
mistede dette arbejde på grund af en ryglidelse i februar 2004. Han var herefter
arbejdsledig, indtil han i august 2004 på ny fik arbejde. Klageren talte udmærket
dansk, og nævnsmødet blev i det væsentligste gennemført på dansk. Klageren
blev i 2001 familiesammenført med en afghansk kvinde, som han samme år
indgik ægteskab med i udlandet, og med hvem han havde et barn, der på tidspunktet
for sagens behandling i nævnet var 16 måneder gammelt. Klageren
havde endvidere sine forældre og to søstre her i landet. I Tyskland havde han
to brødre, og han havde også familie i USA. Klageren havde ikke længere familie
tilbage i Afghanistan, hvor han ikke havde været siden 1991. Klageren havde
mange danske venner. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt efter
en samlet vurdering ikke, at en inddragelse af opholdstilladelsen ville være
særligt belastende for klageren. Flertallet lagde navnlig vægt på, at klageren
havde stiftet selvstændig familie med en kvinde fra hjemlandet, og at ægtefællen
ikke kunne anses for velintegreret i det danske samfund, samt at barnet i
kraft af sin alder ikke havde opnået nogen særlig tilknytning til Danmark. Flertallet
lagde endvidere vægt på, at klageren ved sin udrejse af Afghanistan var
voksen og havde gennemført en videregående afghansk uddannelse. Flygtningenævnet
stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/28
Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger angiveligt fra Irak, født i 1942. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet
udtalte, at nævnet ved sagens afgørelse i overensstemmelse med de
tekniske undersøgelser og klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen i april
111